Haderslev Kunstforening

"Kunsthuset" -det gamle havnekontor, Jomfrustien 52, Haderslev

Saturday 1 March 2025 to Sunday 13 April 2025, 13:00 - 4.00 pm.



Fine Arts

Staffage, en udstilling af Annette Fausø, Luise Faurholt og Marianne Thingholm

Udstillingen Staffage kan opleves fra den 1. marts til den 13. april i Kunsthusets åbningstid: Weekender og helligdage kl. 13-16:00 Fernisering lørdag den 1. marts kl. 14:00 alle er velkomne.

Luise Faurholt og Marianne Thingholm fortolker i udstillingen begrebet "Staffage"

Staffage har flere betydninger, unødvendigt fyld eller pynt der enten skal forskønne eller tilsløre. Staffage kan også være dekorativ udsmykning, i form af påmalede linjer eller påsyede detaljer, ligesom staffage kan være dyr eller mennesker, der anbringes enkeltvis eller i grupper som en mindre væsentlig del et billede, f.eks. arkitektbilleder. I dette tilfælde er Staffage billedkunstnerne Annette Fausø, Luise Faurholt og Marianne Thingholm og hvilke definitioner de formidler, ja det bestemmer beskueren.

I Annette Fausøs fint farveafstemte oliemalerier og collager er striber, tern og mønstre bærende elementer. Striber, defineres som landskaber af små staffagefigurer, der skaber billedets rum. Blomster i vaser på mønstrede baggrund stiller spørgsmålet - hvad er rum og hvad er pynt og ornamentik?

Marianne Thingholms stoflige malerier afbilleder statsbesøg med anonyme figurer i stærkt ornamenterede rum. Krummelurer, pynt, forgyldninger og staffage er tilsyneladende lig storhed og en væsentlig del af magtens sprog.

Hos Luise Faurholt er det hverdagens hjemlige rum der fremstilles i store afdæmpede akvareller. Omgivelserne, strukturerne, mønstrene og stoflighederne i hjemmet har hovedrollen og males minutiøst. Til gengæld er personerne er efterladt tomme og fraværende som blotte staffage-figurer.

STAFFAGE en fælleudstilling, med individuel tilgang, hver billedkunstner har deres eget ide-sæt, gruppen har et fællesskab omkring farver, former og materialer, og de har løbende været i dialog omkring udstillingen. De finder at udstillingens værker spiller sammen og fremhæver staffagen som et gennemgående og underliggende begreb. Udstillingen bliver således en samtale om flade, rum, ornamentik, forskønnelse og tilsløring på tværs af kunstnere og værker.

Free admission