Museum Rebild, Spillemandsmuseet

Rebildvej 25 B, Rebild, Skørping

Friday 21 February 2025, 2.00 pm.

Organizer: Musikalsk folkekultur i Nordjylland



Folk/Ballads/Country

Vi slipper CD og nodebogen "Toner i Ullits" løs

Du inviteres hermed til reception i anledning af udgivelse af CD og nodebog med "Toner i Ullits - Spillemandsmusik fra Ullits i Vesthimmerland 1827" med Rebild Spillemændene. Der vil være præsentation af projektet, musikken spilles, nogen af dansene afprø.

"Toner i Ullits" er navnet på en musikalsk hilsen fra 1827, nedskrevet på noder af en 16-årig spillemand og senere gårdejer Hans Christian Sørensen, Ullits. De gamle noder har været gennem hænderne - og instrumenterne - på nutidige spillemænd fra Rebild.

Resultatet er blevet til en CD-indspilning med 15 af melodierne og en nodebog med beskrivelse af vejen fra 3 gulnede nodebøger fundet i Folkemusikarkivets pengeskab, og beskrivelse af musikkens baggrund og de danse, som den har været spillet til.

Nodebogen "Toner i Ullits" præsenterer desuden et udvalg på 75 af bøgernes hele 260 melodier. Disse 75 melodier er renskrevne og bearbejdede. "Toner i Ullits" er rigt illustreret med dels fotos bl.a. af de originale noder, dels fine og karakteristiske illustrationer af kunstneren Luise Vandborg Foldager.

Rebild Spillemændene - Gruppe 1 har gennem et stykke tid inddraget en række af Ullits melodierne i vores repertoire og testet dem til "Søndagsdansen" på Spillemandsmuseet i Rebild.

Læs mere på. https://folkemusikarkivet.dk/?page_id=3597

Projektet er støttet af Saugmann Bjerregaards fond og har involveret mange mennesker med info og historisk dokumentation, korrekturlæsning, fotos og illustrationer.

Vi glæder os til at se jer alle - venlig hilsen Gruppe 1.

NBNB! Tilmelding spillemandsmuseet@mail.dk eller til Niels Jørn Østergård på 98391604 eller 21422949.

Free admission