SALUTE | wine - bar - shop

Overgade 25, kld., Odense C

Tuesday 27 February 2025, 3 pm.



Miscellaneous

"Fredagsbar" på en torsdag: Blackett

Kom og oplev en uformel torsdagsbar på SALUTE, hvor vi får besøg af Maria Tita fra Blackett! Drop ind, smag på Blacketts lækre portvine, og nyd den afslappede stemning med et glas i hånden.

Kom og nyd en uformel og hyggelig "fredagsbar" på en torsdag.

Vi får besøg af Maria Tita, den stærke kvinde bag portvinene, fra det anerkendte portvinshus Blackett. Arrangementet er afslappet og foregår som drop-in, så du kan komme forbi, når det passer dig. Det er altså ikke en traditionel smagning, men en chance for at udforske Blacketts lækre portvine i dit eget tempo.

Med din billet får du mulighed for at smage på 4 forskellige portvine fra Blackett, alt imens du kan tage en uformel snak med Maria Tita, der vil være til stede for at dele sin viden og passion for portvin.

Efter kl. 18.00 har du desuden mulighed for at blive hængende og nyde dejlig ost og charcuteri-anretning. Dette kræver at du booker bord på vores hjemmeside.

Dette er den perfekte anledning til at starte weekenden med gode vine, godt selskab og skøn mad. Vi glæder os til at se dig til en hyggelig eftermiddag og aften på SALUTE!




Det med småt, læs det godt:

Billetten kan ikke refunderes, ændres eller byttes. Skulle du/I blevet forhindret i at deltage kan I dog give eller sælge billetten videre.

Arrangementet gennemføres ikke ved mindre end 12 tilmeldte dette afgøres tre dage før arrangement. Hvis du ikke hører noget, så kører arrangementet helt som forventet.

Du skal være fyldt 18 år for at deltage.

Vi åbner kl. 15.00. Der er tale om en afslappet torsdagsbar, hvor I kan mingle og komme til Maria eller os for at spørge, og altså ikke en traditionel siddende smagning med fortælling.

Entrance fee: 135-195 DKK

Buy/order ticket