JB10

Jernbanegade 10, Næstved

Wednesday 2 April 2025, 4.30 pm - 7.30 pm.



Other performances

Vil du være med til at gentænke fremtiden?

Onsdag den 2. april afholder Næstved Bibliotek et såkaldt fremtidsværksted om klima og forbrug. Til fremtidsværkstedet skal vi i fællesskab gentænke vores fælles fremtid i en grøn og bæredygtig retning.

Bemærk: Målgruppen til dette arrangement er unge samt voksne 60+. Fremtidsværkstedet finder sted hos JB10 på Jernbanegade 10 i Næstved den 2. april kl. 16:30-19:30. Der er et begrænset antal pladser til fremtidsværkstedet, så skynd dig at melde dig til. Vi serverer både noget at drikke og lidt at spise til fremtidsværkstedet.

Til fremtidsværkstedet vil vi sammen bevæge os fra pacificerende fremtidsforestillinger til håb og handlemuligheder. Vi skal også udføre konkrete klimahandlinger og mærke, at vi kan være med til at gøre en forskel. Det kræver ikke nogen særlige kompetencer at deltage - man skal blot have lyst til at være med.

SAMMEN OM FREMTIDEN

Under overskriften "SAMMEN OM FREMTIDEN" ønsker vi på bibliotekerne at sætte rammerne for, at der kan skabes nye fremtidsbilleder, der giver håb og inspirerer til handling. Gennem generationsmøder mellem unge og ældre skaber vi et afsæt for nye fælles forståelser af og håb for en grøn fremtid - for alle.

SAMMEN OM FREMTIDEN tager udgangspunkt i Futures Literacy eller på dansk "fremtidskundskaber". Futures Literacy er udviklet af UNESCO og kan beskrives som evnen til at forstå og navigere i komplekse og usikre fremtider. Futures Literacy giver kompetencer, værktøjer og tilgange, der gør det muligt at udforske, forstå og engagere sig i forskellige fremtidsscenarier. Futures Literacy Labs eller på dansk "fremtidsværksteder" er en gennemtestet proces, der vil være det metodiske udgangspunkt, hvor nye mere bæredygtige fremtidsbilleder etableres som alternativ til eksisterende klimadystopier. Formålet er at fremhæve forskellige antagelser om fremtiden, udfordre dem og skabe nye, hvilket åbner op for nytænkning og innovation.

Entrance fee: Gratis billetter

Buy/order ticket Read more on the website