En af Danmarks første modstandsgrupper under besættelsen var Churchill-Klubben. Den blev dannet af en flok unge skoledrenge i Aalborg, som i 1942 begyndte at stjæle våben fra tyskerne og lave små sabotageaktioner mod den tyske værnemagt.
Det kan du opleve
Den første aktive modstandsgruppe under den tyske besættelse fra 1940 til 1945 var Churchill-Klubben. Den blev dannet i december 1941 af en flok unge skoledrenge fra Katedralskolen i Aalborg, som ikke kunne forstå, at danskerne ikke gjorde noget for at smide tyskerne ud af landet, men blot accepterede besættelsen. Nogen måtte gøre noget og det gjorde drengene fra Churchill-Klubben.
På denne byvandring går du i fodsporene på drengene rundt til nogle af de steder i Aalborg, hvor de generede den tyske besættelsesmagt og lavede deres små sabotageaktioner. Undervejs bliver du klogere på, hvad der motiverede drengene til at tage det drastiske skridt og starte den danske modstandskamp.
Det begyndte med små drengestreger, men senere udviklede det sig til mere alvorlige aktioner. 8. maj 1942 gik det dog galt, og drengene blev anholdt.
På byvandringen kan du høre om Churchill-Klubbens anholdelse og fængslingen i Kong Hans Gades arrest men også om, hvordan det ikke stoppede deres iver og trang til at sabotere besættelsesmagten. Nogle af gruppens medlemmer fortsatte med at lave sabotageaktioner, selv om de var spærret inde. Det lykkedes nemlig at få indsmuglet en nedstryger i arresten, så tremmerne i en celle kunne saves over. Det førte til ikke mindre end 19 ture ud i friheden, hvor der blev udøvet sabotage mod tyskerne, mens de havde det perfekte alibi at de jo sad indespærret i fængslet.
Historien om drengene nåede vidt omkring, og allerede under krigen blev der i USA lavet en tegneserie om The Boy Saboteurs, som byggede på Chuchill-Klubbens historie. Sidenhen er der skrevet mange bøger og lavet mange film om drengenes bedrifter.
Pris: 105 kr. inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr
Foto(s):
Nordjyske Museer.
Read more on the website
Det kan du opleve
- Få den gribende historie om Danmarks første aktive modstandsgruppe under besættelsen
- Kom med til Aalborg Kloster, hvor gruppen blev stiftet
- Se forskellige steder, hvor gruppen udførte sabotage
- Et kig forbi arresten, hvor drengene sad fængslet (udefra)
- Længde: Ca. 3 km
- Turen slutter ved Almen Kirkegård
- Varighed: 1½ time