Kirstinebjergskolen, Høgevej

Høgevej 5, Fredericia

Mandag den 2. september 2024 til fredag den 31. januar 2025, 19:00 - 20:30.



Danseundervisning

Fredericia, er du klar til at bevæge dig til 1001 nats rytmer?

Er du klar til at danse mavedans og blive en del af et varmt og støttende fællesskab? Fredericia/Syddansk Mavedanser Forening (FMF) åbner dørene til tre spændende aftenkurser i tre forskellige byer i Trekantområdet.

Mavedans for alle i Fredericia - Smaragderne!

Åbent niveau - alle er velkomne!

Tilmelding og registrering foregår via vores hjemmeside. Følg linket nederst!

Drømmer du om at lære mavedansens smukke bevægelser og rytmer? Så er Smaragd-holdet lige noget for dig!

Uanset om du er helt nybegynder eller har danset mavedans før, er du velkommen til at deltage. Vi tager alles niveauer i betragtning og sørger for, at du får en god og udfordrende oplevelse.

Hvad kan du forvente?
  • Lær grundtrin og bevægelser tilpasset arabiske grundrytmer og mellemøstlig musik.
  • Forbedre din balance, kropsholdning og udstråling.
  • Få sved på panden og et stort smil på læben med denne blide og effektive motionsform.
  • Lær en eller flere koreografier på et år.


Hver undervisningsgang indeholder:
  • Opvarmning
  • Tekniktræning
  • Koreografiindlæring


Træningstøj:
  • Mød op i behageligt tøj, der tillader fri bevægelse.
  • Vælg mellem bare fødder, strømper designet til dans, eller balletsko/gymnastiksko med en passende sål.
  • Husk et tørklæde til at binde om hoften.
  • Medbring et åbent sind og en positiv holdning!


Meld dig til holdet i dag og frigør din indre stjerne!

Pris: Sæsonkortet koster 895 kr.

Fra 1. juni 2024 kan du købe sæsonkort til vores efterårssæson, der løber fra 1. september 2024 til 31. januar 2025. Med et sæsonkort får du frit adgang til alle vores aftenhold i Fredericia, Kolding og Vejen:

De tre aftenkurser:
  • Mandag (åbent niveau): 19:00 - 20:30 i Fredericia med Fahrida
  • Tirsdag (åbent niveau): 17:30 - 19:00 i Kolding med Murjanah
  • Onsdag (åbent niveau): 17:30 - 19:00 i Vejen med Aziza


Du kan frit deltage på alle holdene, men du skal tilmelde dig det hold, du primært vil deltage på. - Dette giver dig samtidig adgang til de andre hold.

Betingelser:
  • Du skal være Kvinde på 15 år og derover.
  • For at tilmelde dig Smaragd-holdet, skal du være medlem af Fredericia/Syddansk Mavedanser Forening. Medlemskabet koster 75,- kr.
  • Registrer dig på Smaragd-holdet og køb et sæsonkort (som bonus får du gratis adgang til FMF's andre aftenhold).


Sæsonkortet udstedes først, når betalingen er modtaget og kortet sendes via mail.

Vi håber, at du vil benytte dig af denne nye mulighed for at deltage i vores holdundervisning i mavedans!

Pris: 895 kr

Læs mere på hjemmesiden