FLOK - Frivillig og Fællesskabshuset Skanderborg

Dyrehaven 10 - Sølund, Skanderborg

Mandag den 7. oktober 2024, kl. 16:30.



Andet

Arkitekturpræmiering 2024

Kom med til offentliggørelse af Arkitekturpræmiering i Skanderborg Kommune 2024 og få en rundvisning i FLOK. Der serveres kaffe, kage og bobler til den festlige begivenhed. Tilmelding til: skanderborg.bygningspraemiering@gmail.com.

På Arkitekturens Dag inviterer Skanderborg Museumsforenings udvalg for Bygnings- og Bykultur til offentliggørelse af Arkitekturpræmiering i Skanderborg Kommune 2024. Der serveres kaffe, kage og bobler til den festlige begivenhed, hvor der sættes fokus på kvaliteter i byerne og landskabet i Skanderborg Kommune. Efter arrangementet vil Nicki Lykkegaard Schmidt fortælle lidt om aktiviteterne i FLOK. Både før og efter arrangementet er der mulighed for på egen hånd at gå rundt i FLOK, der er Skanderborgs nye Frivillig og Fællesskabshus. Arrangementet er gratis.

Tilmelding til Udvalget for Bygnings- og Bykultur senest 2. oktober kl. 12 på skanderborg.bygningspraemiering@gmail.com

Arrangementet foregår i FLOKS store mødelokale på 1 sal. Der er adgang for kørestolsbrugere med rampe fra p-arealet op til hoveddøren, og der er elevator i hele bygningen.

Det er 5. år i træk at Skanderborg Museumsforenings udvalg for Bygning- og Bykultur sætter fokus på kvaliteter i by og på land. Udvalget er afhængige af at borgerne udpeger de bygninger, pladser og anlæg som indstilles til præmiering. Vi holder af små og store bysamfund, landskabet og kulturen i Skanderborg Kommune og vil derfor opfordre borgerne til at støtte op om arkitekturpræmieringen, som atter i år modtager forslag til præmieringer af restaureringer, transformationer, nybygninger og rum og pladser i bysamfundene. Send forslag til skanderborg.bygningspraemiering@gmail.com i perioden frem til 22. september 2024. Forslag skal være motiverede og medsend gerne et foto af det foreslåede. Alle indstillinger bliver besøgt af det faglige udvalg, som beslutter hvilke projekter der præmieres. Sponsorer: Skanderborg Industri- og Håndværkerforening.

Fri entré