Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg

Kong Christians Allé 50, Aalborg

Onsdag den 19. juni 2024, kl. 15-20.30.



Marked/byfest

Kunsten Summer Lounge: Coco O. + Nadeen Aiche, Lasse Andersson m.fl

Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.

ENTRÉ TIL SUMMER LOUNGE
Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage. Du kan naturligvis også medbringe en gratis ven, hvis dette er en del af dit medlemskab. Læs mere og køb/forny dit årskort på

www.kunsten.dk/årskort.

Forny inden 6. juni og få årskortet til 495 kr., herefter stiger prisen til 595 kr. Har du årskort med automatisk fornyelse, får du fornyelsen til sædvanlig pris resten af året. Er der længe til dit årskort udløber, så kan du stadig forny med det samme. Vi lægger et år oveni din nuværende periode.

Mad og drikke

Kølige drinks og drikkevarer kan købes i Summer Lounge-boderne, men som noget nyt må du i år medbringe egen mad. Den medbragte picnickurv må nydes i Skulpturparken alle Summer Lounge-onsdage og kun der.

PROGRAM D. 19/6

10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
15.00 Loungebaren åbner, DJ'en spiller og havespillene står klar til en dyst
15.30 Workshop: POPUPLOP Nærvær og tekstil-textur (drop-in indtil kl. 19.00)
17.00 Talk: Kunsten at være mangfoldig hvem har ansvaret? med museumsdirektør for Kunsten, Lasse Andersson, debattør Nadeen Aiche samt Kristine Højen, medejer af Buens Bogcafé. Moderator er politolog Andrea Rask-Bressum.
17.00 Udstillingen Vivian Maier åbner
18.15 Guidet tur: Introduktion til Vivian Maier-udstillingen (30 minutter, begrænsede pladser, reservér billet i informationen på dagen)
19.00 Musik: Coco O.
20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker
21.00 Museet lukker

MUSIK: Coco O. (duo)

Der bliver i sandhed drysset internationalt stjernestøv over Skulpturparken, når vi til årets første Summer Lounge byder velkommen til Coco O.!

Coco O. startede sin musikalske karriere i 2007 i kollektivet Boom Clap Bachelors, hvor hun mødte producer og sangskriver Robin Hannibal. Sammen startede de bandet Quadron og udgav i 2009 et selvbetitlet album. Henover de næste år turnerede de rundt i USA og Europa med deres udgivelser.

Efter en årrække med base i Los Angeles og med samarbejder med navne som Kendrick Lamar, Tyler the Creator og The Internet, flyttede Coco O. i 2017 hjem til Danmark og udgav året efter solo-debuten Dolceaqua . I 2021 udgav Coco O. sit solo-debutalbum Its a Process og fulgte i 2023 op med epen Sharing is Caring . I marts i år udgav Coco O. Live at VEGA med optagelser fra hendes koncert i oktober 2023.

Vær med, når Coco O. åbner dette års Summer Lounge med nye numre og gamle hits. Det bliver en helt særlig optræden i et duo-setup, som vil give hendes numre en alternativ og anderledes lækker lyd.

TALK: Kunsten at være mangfoldig hvem har ansvaret?

Nogle siger at ord og billeder skaber virkeligheden så hvilket ansvar lægger det på kunst- og kulturbranchen? Til den første Kunsten Summer Lounge åbner vi en ny udstilling med den amerikanske gade-fotograf Vivian Maier. I den forbindelse inviterer vi til en samtale om, hvordan kunst og kultur aktivt kan udfordre stereotyper og afspejle samfundets mangfoldighed og hvorfor diversitet ikke udelukkende er et spørgsmål om etik. Politolog Andrea Rask-Bressum er moderator. I panelet sidder museumsdirektør for Kunsten, Lasse Andersson, debattør Nadeen Aiche samt Kristine Højen, medejer af Buens Bogcafé.

UDSTILLINGSÅBNING: Vivian Maier

Lige som denne herlige festdag ikke kunne blive meget bedre, så slår vi samme dag også dørene op til en helt ny udstilling med en af det 20. århundredes største street-fotografer, Vivian Maier. Læs mere om udstillingen på kunsten.dk/vivianmaier.

Kunsten Summer Lounge 2024 er støttet af Spar Nord Fonden.

Foto(s):
Kunsten.

Læs mere på hjemmesiden