Arkiv: Overstået event
Sct. Hans Have

Bistrup Allé 36, Roskilde

Onsdag den 18. september 2024, kl. 15.

Arrangør: Roskilde Bibliotek



Lyrik/oplæsning

Sanselig fælleslæsning på Sct. Hans

Giv dig selv en vigtig pause fra dagligdagen og få en unik litteraturoplevelse, når biblioteket åbner nye veje ind i den store kunstudstilling i Sct. Hans Have.

I forbindelse med Museet for Samtidskunsts store efterårsudstilling I mørket beder vi solen huske os afholder Roskilde Bibliotek fire eftermiddage med fælleslæsning og refleksion.

Til dette læseforløb vil vi fordybe os i tekster, der er inspireret af udstillingen. Undervejs besøger vi nogle af udstillingens værker og forsøge at skabe en dybere forbindelse til naturen og årstiden ved at aktivere vores sanser.

Forløbet ledes af bibliotekets læseguide, Mads, der vil læse højt af udvalgte noveller og digte. Undervejs taler vi sammen om de personlige erfaringer, tanker og følelser, som de sanselige læsninger vækker i os.

Om Sanselig Fælleslæsning på Sct. Hans

Forløbet kræver ingen forberedelse fra dig. Bare kom, lyt og vær med.

Du kan deltage lige som du har lyst - du kan dele dine tanker sammen med os andre, eller du kan bare lytte med i ro og mag. Og nyde halvanden time i trygt og roligt selskab.

Vi mødes følgende dage i udstillingens formidlingsrum i Kapellet på Sct Hans.:

Onsdag d. 18. september kl. 15-17:30

Onsdag d. 2. oktober kl. 16-17:30

Onsdag d. 16. oktober kl. 16-17.30

Fredag d. 13. december kl. 16-17.30 (Luciadag)

Den 18. september kl. 15:00kan du, inden vi mødes til første læsning, få en "mini" guidet rundvisning i udstillingen og i haven af Astrid Brincker Olsen fra Museet for Samtidskunst. Vi skal høre om Sankt Hans Haves historie og får en introduktion til udstillingen. Vi mødes ved Kapellet på Sct. Hans Hospital.

OBS:
Det er gratis at deltage, men kræver at du bestiller en billet. Vær opmærksom på, at din tilmelding kun dækker een dag. Vil du deltage alle dage, skal du huske også at bestille billet til disse dage.Om udstillingen

Med efteråret som udstillingsrum præsenterer Museet for Samtidskunst udstillingen I mørket beder vi solen huske os i Sct. Hans Have. Udstillingen dykker ned i menneskets mange relationer til naturen gennem 12 samtidskunstneres værker. Disser værker rummer åndelige og spirituelle aspekter såvel som politiske og kulturelle problemfelter som klimakrise, økofeminisme og dekolonialisme.

Med Sct. Hans Have og efteråret som ramme, belyser udstillingens værker menneskets relation til naturen som gensidig rekreativ: Hvordan kan vi reparere vores forhold til naturen, os selv og hinanden?Ved at lade årstidens skiften guide udstillingen, forsøger vi at give os hen til noget større end mennesket og blot lade en bøn falde til solen om at huske os i mørket.

Gratis billetter