Giant Steps på nyt SIMAC

SIMAC, Nordre Havnevej 4, Svendborg

Torsdag den 15. august 2024, kl. 20-22.



Funk/Blues/R&B

Ngánga

Giant Steps skyder efterårssæsonen i gang med saftig og sprudlende verdensmusik.

Gruppens musik udspringer af den farverige afrocubanske folkloretradition, hvor kraftfulde, melodiske og polyrytmiske kompositioner præsenteres i en blanding af nye arrangementer og traditionelle afrocubanske sange og rytmer. Ngángas kapelmester og percussionist Rune Harder Olesen har siden 80'erne haft en travl musikkarriere. Mere end 3.000 indspilninger med stort set alle danske artister er det blevet til. Derudover har han turneret med en lang række af landets største navne som CV. Jørgensen, Hanne Boel, Lis Sørensen, og Gnags. Nu er Harder Olesen så på banen med sit nyeste udspil sammen med sin cubanske hustru, den karismatiske sanger og danser Raisa Castro og deres to døtre sangerne Sophia Castro og Cecilia Castro. Med på holdet er desuden tre højtprofilerede musikere på den danske jazz- og verdensmusikscene Dawda Jobarteh, Mads Nørgaard og Yasser Piano.

Raisa Castro: vokal, percussion
Sophia Castro: vokal, percussion
Cecilia Castro: vokal, percussion
Dawda Jobarteh: kora Mads Nørgaard: guitar
Yasser Pino: bas, guitar, vokal
Rune Harder Olesen: percussion, vokal.

Køb/bestil billet