Arkiv: Overstået event
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek

Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 16-18.



Natur

Planteværksted - Bokashi-kompost

Lær at lave indendørskompost. Bokashi er en teknik til at forvandle madaffald til kompost. Affaldet fermenteres i en lukket spand, så du kan lave kompost indendøre uden grim lugt.

Selv i en lille lejlighed kan du forvandle dit affald til ny plantenæring, der kan bruges i potteplanter, altankasser, højbede eller i en have.

På bare 30 minutter kan du lære hvordan du gør. Der bliver undervisning to gange, nemlig klokken 16:10 og 17:10. Du skal bare dukke op, og du kan få en gratis spand og bokashiklid med hjem, så du kan gå i gang med det samme. - Og her bliver selvfølgelig også god tid til spørgsmål.

Frøbibliotek og Plantebibliotek er åbne tirsdage sammen med planteværkstedet.

I Frøbiblioteket kan du låne og aflevere frø, og du er altid velkommen til at ordne og pakke frø.

I Plantebiblioteket kan du låne en potteplante, og dele historier om liv med grønne vækster.

Du finder Verdensrummet på niveau 0, under caféen ud mod den store blå kran.

Læs mere på hjemmesiden