Børkop Bibliotek, MarKant

Ågade 6, Børkop

Mandag den 14. oktober 2024, kl. 10-10.45.



For børn

Vincent og Monster - og spøgelserne i det gamle musikmuseum

Kom og vær med, når Jacob Knudsen fra Vejle Musik- og Kulturskole udfolder sin musikalske og poetiske historie om Vincent og Monster, der skal hjælpe spøgelserne med at finde en forsvunden sang.

Vincent og Monster elsker at fortælle historier og spille musik. Særligt hyggelige historier om spøgelser.
Deres yndlingshistorie er den om "Spøgelserne i Musikmuseet", der ikke kunne sove. Den vil de rigtig gerne fortælle til jer...hvis I tør.

Vincent og Monster og Spøgelserne i Musikmuseet er en inddragende historie om nogle spøgelser i musikmuseet, der skal have hjælp til at finde den forsvundne sang, så de kan sove. Sammen går vi opdagelse i det gamle musikmuseum. Vi finder instrumenter, spilledåser, dansetrin, lagener, gamle billeder og andre mystiske ting. Og er vi heldige, finder vi den forsvundne sang, synger den sammen og hjælper spøgelserne til at sove.

Når I har hørt historien om Vincent og Monster åbner vi en lille kreacafé, hvor I kan lave jeres egne monstre.

For børn fra 3-6 år og deres familier.

Gratis entré - husk tilmelding.

I samarbejde med Vejle Musik- og Kulturskole.

Gratis billetter

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden