Stormarkskirken

Ringvejen 64, Nakskov

Fredag den 17. januar 2025, kl. 19:00.



Klassisk

Festlig nytårskoncert i Stormarkskirken

Koncerten er bevilget og sponsoreret af Lolland kommune, og medarrangører er Ensemble Storstrøm og Stormarkskirken,

der byder på et glas i pausen.

Lad os sammen begejstres, bevæges og berøres når vi skyder 2025 ind

med boblende arier.

Igen i år tilbyder Ensemble Storstrøm et rigtigt nytårskoncertprogram, denne gang med baryton Frederik Rolin

Lad propperne springe og godt nytår!

Oplev den charmerende og sprudlende baryton Frederik Rolin synge nytåret ind med flotte operaarier og festlige danske indslag sammen med et feststemt Ensemble Storstrøm.

Propperne springer i pausen, og et nyt musikår kan begynde.

Baryton Frederik Rolin er uddannet hos Kirsten Buhl Møller ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har studeret på Operaakademiet i København.

Han fik sin operadebut i 2012 og har sunget partier i operaer af bl.a. Ravel ("L'enfant et les Sortileges"), Puccini ("La Boheme og Madam Butterfly") og Verdi ("La Traviata). Det er bl.a. foregået hos Opera Hedeland, Opera Frederiksberg, Guiopera, Det Kgl. Teater, Ålborg Opera Festival og Copenhagen Opera Festival.
Hertil koncertaktivitet med flere symfoniorkestre herhjemme og i Skandinavien.

Frederik har modtaget talentprisen fra Léonie Sonnings Musikfond, Hans Voigts Mindepris og et rejselegat fra Statens Kunstfonds karriereprogram, Den Unge Kunstneriske Elite.

Fri entré