Taastrup Medborgerhus

Taastrup Hovedgade 71, Taastrup

Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 13.



Andet

Besøg Hogwarts på Medborgerhuset (6-99 år)

Venter du stadig på dit brev fra Hogwarts? Så fortvivl ikke!

Vi åbner Medborgerhuset til en eftermiddag i Harry Potters tegn, hvor Harry Potter-fans i alle aldre er velkomne. Bevæg dig rundt i huset og gå på opdagelse i den forunderlige magiske verden.

Udstyr til magiens verden
En ægte magiker går ikke ned på udstyr, og vi sikrer, at du er udstyret til dit studie af magiens verden. Der vil være mulighed for at lave både tryllestave, drageæg og andre livsnødvendige ting du kan have brug for, for at kunne klare dig som troldmand eller heks på Hogwarts.

Overalt omkring os er der magi og magiske væsner, og hvis du er heldig, får du måske et glimt af dem i løbet af eftermiddagen, og måske det også er muligt at tage en del af magien med hjem.

Er du Slytherin, hufflepuff, Rawenclaw eller Gryffindor?
Når du ankommer, vil du blive tildelt et kollegie, og der vil selvfølgelig være konkurrencer undervejs, så du har mulighed for at vinde point i kampen om Kollegie pokalen, der bliver afgjort ved arrangementets slutning.

Vi glæder os til at se jer på Hogwarts på Medborgerhuset, udforske magien og besøge caféen hvor I kan købe magisk slik fra togvognen.

Kom gerne udklædt og tag en sok med til Dobby.

Billetprisen inkluderer deltagelse i alle aktiviteter.

Alle skal have billet.

Entré: Børn u/25 år 100 kr, Voksen 100 kr

Køb/bestil billet