Stærekassen

August Bournonvilles Passage 5, København K

Torsdag den 29. august 2024, kl. 19.30.

Arrangør: Den Kongelige Livgardes Musikkorps



Klassisk

Afskedskoncert med Stærekassen

Dirigent: Giordano Bellincampi. Solist: Brit-Tone Müllertz. Dørene åbnes fra kl. 18.45.

Torsdag den 29. august inviterer Livgardens Musikkorps for sidste gang til koncert i Stærekassen.

Musikkorpsets afskedskoncert på denne smukke scene kræver henrivende musik og en fantastisk solist.

Den danske operastjerne Brit-Tone Müllertz, som er verdenskendt på operascenerne, vil tryllebinde publikum med arier fra de mest elskede værker i opera- og operettelitteraturen.

Livgardens Musikkorps vil derudover levere sprudlende valse, stramme marcher og bløde klange fra Baermanns Adagio med klarinettist Søren-Filip Brix Hansen.

Koncerten ledes af dirigent Giordano Bellincampi, som har fungeret som kunstnerisk leder for Livgardens Musikkorps gennem denne periode hvor Stærekassen har været musikkorpsets hjemsted.

Entré: 150 kr

Køb/bestil billet