Dianalund Bibliotek

Sømosevej 44, Dianalund

Mandag den 2. december 2024, kl. 15-17.



Andet

Dit ungeliv / Fortæl hvad du ønsker

Hvordan synes du det er at være ung i Dianalund og omegn? Er der de fritidstilbud, du ønsker dig? Eller går du rundt med en idé du godt kunne tænke dig at føre ud i livet? Synes du der er ting der bremser dig i at være mere aktiv og social?

Kunne du tænke dig at høre fire unge fra Sorø Ungdomsprojekt (SUP) fortælle hvad SUP, har skabt på egen hånd af kulturtilbud, og sammen med dem komme med et bud på, hvordan det ville blive endnu sjovere at være ung i Dianalund, Stenlille og Ruds Vedby? Så er dette arrangement lige noget for dig.

Dianalund Bibliotek inviterer alle jer unge i alderen ml. cirka 15 og 25 år til en eftermiddag hvor det er dine ønsker og drømme der er i fokus. I fællesskab sørger vi for at ønskerne bliver formuleret og konkretiseret, så de i februar 2025 kan indgå i en workshop for Børn- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

Bliv inspireret af unge der på egen hånd har skabt kulturtilbud
Alle jer unge der møder op, kan glæde jer til at blive inspireret af fire sprudlende unge fra Sorø Ungdomsprojekt. De fire unge er værter gennem hele eftermiddagen og står også for workshoppen hvor vi samler alle jeres idéer.
Man kan blive inspireret af at høre hvordan det kan lade sig gøre at gå fra at være få personer med en idé, til at køre en forening med nogle hundrede tilknyttet, der laver aktiviteter med kunst, film, musik, litteratur, m.v.

Baggrunden for arrangementet
Dette ungearrangementet er skab i et samarbejde mellem Sorø Biblioteker, Sorø Kommune, Ung Sorø og Sorø Ungdomsprojekt for at styrke ungelivet i Sorø Kommune.

I Sorø Kommune har Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur og Fritidsudvalget sat en proces i gang, hvor fokus er på, hvordan man kan styrke ungdomslivet i Sorø Kommune, og på hvordan ungdomsskolen kan understøtte de unges ønsker og behov. Ideerne fra workshoppen på Dianalund Bibliotek vil blive taget med til en workshop i februar 2025 for Børn- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, hvor de skal se på, hvordan de fra politisk side kan styrke ungdomslivet i Sorø Kommune, men også på hvad der skal til for Ungdomsskolen kan få en mere aktiv rolle i forhold til at understøtte ungdomslivet i hele kommunen.

PRAKTISK INFORMATION
Dato og tid: Man. d. 2. december kl. 15-17
Sted: Dianalund Bibliotek, Sømosevej 44
Entré: Gratis, ingen tilmelding
Adresse: Dianalund Bibliotek, Sømosevej 44.

Læs mere på hjemmesiden