Skt. Nikolai Kirke

Kirkestræde 2A, Holbæk

Søndag den 2. februar 2025, kl. 17.



Gudstjeneste

Gudstjeneste: Kyndelmisse

Den 2. februar varsler lysere tider, og der tændes lys rundt omkring i Danmarks kirker også i Sankt Nikolai Kirke. Vendepunktet er indtruffet, det har været vintersolhverv - dagene længes allerede, men vi er stadig midt i vinterens hjerte.

Kyndelmisse er den danske oversættelse af det latinske ord for lysmesse Candelarum Missa: Candelarum betyder lys og missa betyder messe. Kyndelmisse betyder altså lysmesse og markeres som dagen, hvor halvdelen af vinterhalvåret mellem den 1. november og den 1. maj er gået, nemlig den 2. februar. Vi fejrer en stemningsfuld kyndelmissegudstjeneste i en helt mørklagt kirke - men omstrålet af levende lys, omgivet af levende ord, sang og bøn. Kom ind i kirken - midt i februarmørket og lad din sjæl hænge lidt i visheden om at lyset er kommet til verden - Guds frelse til os. Efter gudstjenesten serverer vi et glas Glühwein.

Læs mere på hjemmesiden