Grenaa Havn

Nordhavnsvej 1, Grenaa

Onsdag den 4. september 2024, kl. 10-15.

Arrangør: Business Djursland



Undervisning

5-dages udviklingsforløb: CyPro

Cypersikker produktion: Bliv opkvalificeret til at arbejde strategisk med cybersikkerhed. en enestående mulighed for at få styr på jeres cyber security politik.

Sammen med DAMRC og Alexandra Instituttet ser vi frem til et spændende samarbejde omkring Cybersikkerhed i produktion på Djursland.

Når det handler om Cybersikkerhed i erhvervslivet, skal håndteringen heraf være helt i top.

Vi er glade for at kunne bidrage til at højne sikkerheden i produktionsvirksomhederne, og dermed bidrage til en sikker proces i den digitale rejse. Dette er en nødvendighed for at opretholde konkurrenceevnen på det globale marked, for at danske virksomheder kan øge effektiviteten og vækste mest muligt.

Det er ikke kun vigtigt for den enkelte virksomhed at have fuld kontrol over sikkerheden på nettet og undgå at blive offer for IT-Kriminelle. Dette er i lige så stor grad en sikkerhed for leverandør og kunderne der samarbejder hos den gældende virksomhed.

Hvem er forløbet for?

Produktionsvirksomheder, der enten aftager opkoblede fysiske industriprodukter eller fremstiller dem.

Skal jeres virksomhed være med?

I bidrager med jeres udfordring og tid - vi bidrager med eksperter fra Alexandra Instituttet, der stiller deres viden til rådighed for jer - helt gratis.

For at lykkes med IoT-sikkerhed, har I brug for både faglig ekspertise og forankring i hele organisationen. Derfor skal I tilmelde to personer, hhv. en tekniker og en fra ledelsen.

Med andre ord: Der forventes deltagelse af to personer pr. virksomhed, én fra ledelsen og én tekniker, men der kan sagtens deltage flere. På udvikler webinaret d. 10/10 kan der deltage så mange man lyster.

Hvad får I ud af at deltage i CyPro?

Viden om jeres sikkerhedsniveau - og hvordan I holder hackere ude
Viden om standarder og certificeringer - der gør det nemmere at opnå det rette IoT-sikkerhedsniveau
Viden om nye forretningsmuligheder - og hvordan IoT-sikkerhed kan udnyttes som konkurrenceparameter
Værktøjer og metoder I kan bruge i praksis i jeres virksomhed.

Udviklingsforløb

4/9-2024: Start workshop / Kl. 10-15 (fysisk kursus)

25/9-2024: Workshop 2 / Kl. 10-15 (fysisk kursus)

26/9-2024: Workshop 3 / Kl. 10-15 (fysisk kursus)

10/10-2024: Udvikler webinar / Kl. 9.30-12 (online målrettet udviklere/teknikere)

21/10-2024: Slut workshop / Kl. 10-15 (fysisk kursus)

Sted

Forløbet afholdes hos Grenaa Havn, samt online tors. d. 10/10.

Pris

Udviklingsforløbet er gratis - på nær jeres tidsforbrug.

Forplejning

Vi er vært for kaffe, te, vand og sødt under mødet - samt frokost i pausen.

6 virksomheder kan få plads i udviklingsforløbet. Tilmeld jer allerede i dag!

Om Projekt CyPro

I projektet Cypro tilbydes 100 industrivirksomheder deltagelse i et udviklingsforløb.

Forløbene er målrettet de enkelte deltagervirksomheder, og opkvalificerer og modner virksomhederne forretningsmæssigt, organisatorisk og teknisk, så de kan udnytte mulighederne med sikre IoT-løsninger (Internet of Things).

Projektet er støttet af Industriens Fond med 13 mio. kr.. De øvrige samarbejdspartnere er FORCE Technology, Ugla Insights, Aarhus Universitet Herning, Institut for Forretningsudvikling.

Køb/bestil billet