Medicinsk Museion

Bredgade 62, København K

Fredag den 8. til søndag den 10. november 2024, kl. 17-16.



Workshop

Knogle-croquis - tegnekursus på Medicinsk Museion

Lær at tegne på Medicinsk Museion. På vores tegnekursus kan du møde udvalgte genstande fra museets samling på en helt særlig måde, nemlig ved at tegne dem.

Kom tæt på knogler, proteser og vådpræparater, iagttag dem nøje og få deres form og særkende ned på papir.
Croquistegning er ofte noget, hvor modellen skifter stilling hvert minut, og hvor man får tegnet en masse hurtige skitser. Sådan er det ikke her - vores modeller har stået stille i årevis. De inviterer derfor i stedet til 'slow drawing' med tid til fordybelse og refleksion.
Afsættet for undervisningen er klassiske tegneteknikker med inspiration fra den franske akademiske tegnetradition, der blev undervist i ved École des Beaux-Art i Paris i slutningen 1800-tallet.
Medicinsk Museion leverer materialer samt kyndig vejledning fra kompetente undervisere.
Alle dage byder museet på snacks og kaffe/the undervejs.
UnderviserneChristoffer Gertz Bech har studeret tegneseriekunst og illustration ved Institut St-Luc i Bruxelles samt klassisk tegne- og maleteknik ved Studio Éscalier i Paris. Han har illustreret flere bøger samt undervist i tegning ved bl.a. Kunstakademiet og FOF København.

Anne Louise Blicher Winther er uddannet i klassisk tegning ved Florence Academy of Art og har en master i Fine Arts fra The Royal Institute of Art i Stockholm. Hun har mange års erfaring med tegneundervisning fra bl.a. Thorvaldsens Museum og ARKEN.
Praktisk information:Kurset er for alle uanset niveau fra 15 år. Der er 16 pladser på holdet.Dato og tid: fredag d. 8. november kl. 17-20, lørdag d. 9. november og søndag d. 10. november kl. 10-16Pris: 1395 DKK. Tilmelding via Billetto.Sprog: Undervisningen er på dansk.

Entré: 1395 kr

Køb/bestil billet