P-pladsen ved Nødebo Skovskole

Nødebovej 77, Nødebo, Fredensborg

Tirsdag den 11. marts til tirsdag den 8. april 2025, 5 mødegange kl. 16-17.45.

Arrangør: AOF Nordsjælland - Hillerød



Andet

Stillevandring i Gribskov - Find ro i naturen

Sæt din telefon på flytilstand og tag med på en vidunderlig rejse ind i naturens ro. Dette kursus inviterer dig til at udforske den vilde natur på en ny og sanselig måde gennem guidede stillevandringer, inspireret af den japanske disciplin Shinrin-yoku.

I løbet af 5 uger mødes vi én gang om ugen i Nødebos naturskønne omgivelser, hvor jeg guider dig til fordybelse, nærvær og indre ro. Med naturen som ramme skaber vi et frirum til refleksion og afslapning, hvor du kan komme tættere på både dig selv og omgivelserne.

Hver session består af:
En guidet grounding-øvelse, hvor vi lander i kroppen.
En stille gåtur gennem skoven, hvor jeg hjælper dig med at aktivere dine primære sanser.
En afslutning med en lille kop te, hvor vi - for dem, der har lyst - deler et par ord om oplevelsen.

På kurset vil vi fokusere på:
At komme helt ned i tempo og styrke forbindelsen til naturen.
At implementere små naturpauser i hverdagen, der kan være med til at forebygge og afhjælpe stress.
At bruge sanserne aktivt for at opnå mere ro og nærvær.

Kurset kræver ingen særlige forudsætninger - kun et åbent sind og lysten til at give dig selv en pause fra hverdagens travlhed

Underviser: Malou Petersen
Hold: 3425101000.

Læs mere på hjemmesiden