Danmarks Tekniske Museum

Fabriksvej 25, Helsingør

Lørdag den 28. september 2024, kl. 10-17.



Foredrag

Mød Andreas Mogensen på Danmarks Tekniske Museum

Kom og mød Andreas Mogensen, der besøger Danmarks Tekniske Museum lørdag den 28. september 2024. Det bliver en spændende dag i rummet og eventyrets tegn!

På scenen kan du opleve Andreas Mogensen, der vil fortælle om sin seneste mission til rumstationen ISS. Du kan også høre andre eventyrere fortælle, nemlig dykker Maria Bollerup, der har dykket i huler verden over, og cykeldrengene Emil og Nicklas, der både har cyklet jorden rundt og på tværs af indlandsisen - og vært på scenen er eventyrer Bjørn Harvig, der er kendt fra podcasten Den Yderste Grænse.

Vi fylder museet med sjove og fantastiske aktiviteter for både børn og voksne. DTU Science Show vil vise spændende eksperimenter, og vi får besøg af Skramloteket og deres naturvidenskabelige værksted for børn. Observatoriet kommer med deres oppustelige planetarium, hvor du kan høre om stjernehimlen og forestille dig en tur i rummet. Vores egne værksteder er åbne hele dagen, og du kan både lege med kuglebaner og bygge fremtidens transportmiddel.
OBS! Børn er gratis, men skal også have billet.

Køb/bestil billet