Dianalund Bibliotek

Sømosevej 44, Dianalund

Mandag den 25. november 2024, kl. 19.

Arrangør: Sorø Bibliotek & Bykontor



Foredrag

Foredrag: Klimaet Gentænkt - Natur og biodiversitet

Få nye perspektiver på klimadebatten når Sorø Bibliotek i samarbejde med Sorø Kommunes miljøafdeling slår dørene op til gratis foredrag med biolog/naturformidler/debattør Alexander Holm og forfatter/forlagsredaktør Shëkufe T. Heiberg.

Kører du nogle gange sur i klimadagsordenen? Synes du at det er svært at mærke egen holdning og motivation midt i en klimakrise?

Vi tror på at litteraturen og kunsten rummer stemmer og stemninger, der kan inspirere til nye måder at anskue klimaet på. Den kan vække en indre opbyggelig stemme, med lyst til handling og holdning. Derfor bringer vi nu disse stemmer i spil sammen med faglige, videnskabelige input, der ligeså kaster lys over klimaet fra vedkommende og nye vinkler.

Program for aftenens tema: Natur og biodiversitet

1) Foredrag ved biolog Alexander Holm om biodiversitetens betydning for klimaet

Alexander Holm er biolog, naturformidler og debattør. Han står bag podcasten Den dyriske time og er vært på Radio4-programmet Det billige skidt sammen med Sebastian Klein. Han stiller i sit foredrag skarpt på sammenhænge mellem biodiversitet og klima - to størrelser, der af og til sættes i splid mod hinanden. Som ekspert i dette overlappende felt deler han sin viden om årsager bag og handlemuligheder midt i klimakrisen.

2) Oplæg og oplæsning ved forfatter og forlagsredaktør Shëkufe T. Heiberg med afsæt i Livets verber, Plantae Sapien mfl.

Shëkufe T. Heiberg er netop udkommet med bogen Livets verber, hvor hun i en tilføjer nye ord til vores sprog. Hun giver naturens planter og dyr verber knyttet til sig og understreger dermed, at de er handlende individer i verden. Heiberg leger i sine bøger ofte med nye perspektiver på verden, særligt i økofiktionen Nødder (2022), og om forholdet natur-menneske, som i hendes Plantae sapien (2021), hvor en kvinde vokser sammen med naturen som et træ.

3) Dialog og publikumsinddragende workshop

I disse arrangementer er alle med til at gentænke klimaet. I den sidste del af programmet inviteres publikum med ind i en workshop, hvor vi omsætter den inspiration og de tanker, oplæggene har vække i os til fælles udtryk og deling - det kan være med ord i samtale eller skrift eller ved at tegne. Workshoppen ledes på vej af bibliotekets facilitator.
Ved denne workshop deltager Faery Meadows der er et lokalt eksempel på en vellykket handling på biodiversitetsfronten: et 1,5 hektar stort område i Bjernedeskoven, som de to naturvejledere Tonie og Max Bjørneskov har omlagt til vild natur. De to ildsjæle er at møde ved dagens arrangement og bringer inspiration til den afsluttende workshop.

Klimaet Gentænkt - vores bud på en aktuel klimadebat
"Klimaet Gentænkt" er en temarække med tre arrangementer, der kombinerer videnskabelige oplæg om økonomi, biodiversitet og forbrug med forfatteroplæg om blandt andet omsorg, naturens stemme og den menneskelige oplevelse af klimakrisen - og endelig med deltagernes egen kreative deltagelse og refleksion.

Hvert arrangement slutter af med workshops hvor vi i fællesskab får skabt nye ord og billeder i en vigtig dagsorden; vi gentænker klimadagsordnen i fællesskab og går hver især hjem med ny indsigt der kan spire til handling.

Overblik over vores tre arrangementer i serien Klimaet Gentænkt
6. november 2024: Emma Holten og Alexandra Moltke Johansen: Omsorg, økonomi og klima
Sorø Bibliotek
Link til arrangement

25. november 2024: Alexander Holm og Shëkufe T. Heiberg: Sammenhænge mellem biodiversitet og klima
Dianalund Bibliotek, Sømosevej 44
Link til arrangement

12. december 2024: Nina Bendixen og Mette Jakobsen: Klimaets tilstand og forbrugerens rolle
Stenlille Kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille
Link til arrangement

Samarbejde og tak til:
Klimaet Gentænkt er blevet til i samarbejde med Sorø Kommunes miljøafdeling.

Der skal lyde en stor tak til DUR (Dianalund Udviklingsråd) og Stenlille Kulturhus for at bakke op om arrangementerne.

Billetter
Foredraget er gratis, men deltagelse kræver billet af pladshensyn. Billetter kan hentes på bibliotekerne i betjent tid eller her på hjemmesiden.

Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Dianalund Bibliotek og Borgerhuset

Adgang for gangbesværede
Der er rampe og god adgang for gangbesværede på Dianalund Bibliotek

Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet.

Afbestilling
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.

Gratis billet 0,0

Køb/bestil billet