Onsdag den 19. juni 2024, kl. 19-20.30.



Foredrag

Daniela Dröscher: Lügen über meine Mutter

Den tyske forfatter Daniela Dröscher har med Løgne om min mor skrevet en rørende og klog roman om patriarkalske strukturer og om at vokse op i en vesttysk provinsby i 1980'erne.

Romanen udkom i Maj Westerfelds danske oversættelse hos Straarup & Co i 2024, og vi glæder os til at byde forfatteren velkommen i boghandlen Tranquebar i København den 19. juni kl. 19
I samtale med Anna Lena Sandberg vil Daniela Dröscher præsentere sin roman og give os et indblik i sit forfatterskab. Samtalen foregår på tysk med danske opsummeringer.
Om romanen
Løgne om min mor er fortællingen om en kvindes årelange kamp for at kunne bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Ela er barn i 1980'erne, et årti med det vesttyske løfte om velstand, hvor Vægtvogterne blev en metode til social kontrol af kvindekroppen. Hun vokser op i den vesttyske provins Hunsrück, og i hendes familie dominerer ét tema: morens vægt. Er denne smukke, viljestærke, uforudsigelige kvinde for tyk? Skal hun virkelig tabe sig? Ja, beslutter hendes mand, fordi hans hustru, i kraft af sin overvægt, er ansvarlig for alt det, han ikke lykkes med: forfremmelsen, den sociale opstigning, anerkendelsen i landsbysamfundet. Og den dom må hun leve med. Dag ud og dag ind. Løgne om min mor er en stor roman, et kammerspil om patriarkatet, fuld af protest og kærlighed samt en klarsynet analyse af de sociale normer, der bestemmer vores længsler og handlinger.
Læs mere.