Oscar-nominerede Talal Derki ('Return To Homs', 'Of Fathers And Sons') og hans hustru Heba Khaled, der er uddannet journalist, har forbud mod at rejse ind i deres hjemland Syrien. Men i samarbejde med en medinstruktør i Damaskus, Ali Wajeeh, finansierer og arrangerer de opsætningen af et teaterstykke.??
Det er processen bag dette, med interviews og øvelser med kvinder på tværs af Damaskus, der er filmens blødende hjerte. Deres fortællinger handler bl.a. om psykisk eller seksuelt misbrug fra ægtemænd, fædre og brødre, der er beskyttet af syriske skikke og et korrupt retssystem.
Nogle kvinder, der er filmet i deres hjem eller på den nedslidte tøjfabrik, de arbejder på, stirrer ufortrødent ind i kameraet. Andre gemmer sig i skyggerne, måske fornuftigt nok i betragtning af konsekvenserne ved at sige fra. Disse interviews er barske at bevidne.
Samtidig er det en film ladet med håb. Fordi de faktisk taler, men også fordi man mærker, at de bliver stærkere af at stå sammen.
