Nykøbing Sj. Kirke

Holtets Plads 4, Nykøbing Sj

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 19.



Møder

Studiekreds om Salmernes Bog

Ak og tak! - Sådan sætter nogle Salmernes Bog fra Det Gamle Testamente på kort formel. Bogen består af 150 lyriske tekster. Tekster, der spænder over hele følelsesregistret; lige fra den dybeste klage til den højeste jubel.

Vi møder den såkaldte salmist, der ofte beklager sig til Gud over ulykker og håbløse situationer, men andre gange takker for at være blevet bønhørt og lovpriser Gud og skaberværket. I denne studiekreds skal vi læse og tale om et udvalg af tekster fra Salmernes Bog. Vi vil fokusere på, hvordan teksterne giver udtryk for både klage og taknemmelighed. Vi skal også læse en række nyere danske digte af bl.a. Pia Tafdrup, Theis Ørntoft og Naja Marie Aidt og undersøge, hvad der klages over og takkes for i nyere tid, og hvordan den moderne klage og taksigelse kommer til udtryk. Vi mødes tre aftener i efteråret, men allerede i august vil man modtage en læseplan, så der er god tid til at forberede sig. Studiekredsen ledes af cand.mag. i dansk litteratur Lasse Holst i samarbejde med sognepræst Gunhild Als. Vi mødes: den 3. september, 8. oktober og 5. november kl. 19.00-20.30 i præstegården, Nordstrandsvej 20. Tilmelding: senest den 15. august til Gunhild Als på mail: gua@km.dk eller tlf.: 24 26 01 68. Der er plads til 12 deltagere.

Læs mere på hjemmesiden