Park Bio

Østerbrogade 79, København Ø

Lørdag den 17. august 2024, kl. 10.



Film: Andre Film

Børnebiffen 32

Fra 3 år - 28 min. Hunden Ib 2:10 - Hunden Ib er ret sur. Instruktør: Trine Laier. Ib er ret sur. Og når det er svært at blive i godt humør helt af sig selv, er det godt, at musen er irriterende. DFI Distribution.

Danmark 2019. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Dovendyr
Instruktør: Julia Ocker

En komisk, ordløs historie om at være forskellige og at hjælpe hinanden med de udfordringer, man har. Et dovendyr hænger på sin gren, da en papegøje med en isvogn kommer forbi. Dovendyret vil gerne købe en isvaffel af papegøjen, men inden dovendyret når at få isen op til munden, er isen smeltet. Den prøver flere gange forgæves, og det er ved at gå helt skævt, da den kvikke, lille papegøje får en ide til en løsning.

DFI Distribution. Tyskland 2018. 3 min. Tilladt for alle.

Safari Europa - Netedderkop
Instruktør: Adam Schmedes

Som en tryllekunstner trækker hvepseedderkoppen en tynd, stærk tråd ud af sin bagkrop og spinder den til et stort spindelvæv. Det tager hele natten. Hun fanger både en græshoppe og en guldsmed, men så har hun også mad nok til at kunne lægge mange æg. Men først må hun bygge en rede, og det skal gøres efter alle kunstens regler.

DFI Distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lillefinger - Huske-glemmeleg
Instruktør: Mette Skov

Lillefinger og Myren hjælper Lillefingers bedstefar med at huske.

DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Pipungerne - Prinsessen og vagten
Instruktør: Tone Tarding

Sille leger prinsesse og vil ikke forstyrres. Saxe holder vagt ved slottet, men en flok myrer er ikke til at styre, de kilder Saxe og stikker af med prinsessekronen.

DFI Distribution. Danmark 2009. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Hvem? II 2:8 - Hvem er alene?
Instruktør: Jessica Laurén

Nogle gange kan det være hyggeligt at lege alene, men andre gange kan man føle sig ensom. Bamse er ked af det. Hun er alene, selvom hun ikke vil være det. Bamse ringer til vennerne, men ingen af dem kan lege. Fugl skal hjem til sin farmor. Kanin har allerede en anden legekammerat på besøg. Kat er ikke hjemme. Bamse er sur og trist - og lidt jaloux over, at Kanin leger med en anden. Men så finder Bamse på en god leg selv.

DFI Distribution. Sverige 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Entré: 25 kr

Køb/bestil billet Søg filmspilletider