Jernbanepladsen

Jernbanepladsen, Kongens Lyngby

Torsdag den 26. september 2024, 18:30-20:30.

Arrangør: FOF København og Nordsjælland



Foredrag

Fra Viborg mod Rom - en etapevandring!

En vaskeægte vandrehistorie! Hør Dorthe Carlsen fortælle om sin etapevandring fra Viborg til Rom og om Europas fine netværk af vandrestier.

Hvordan får man den skrupskøre ide at tage på etapevandring fra Viborg til Rom? Vidste du, at Europa har et meget fint netværk af vandrestier, og at Caminoen langt fra er den eneste pilgrimsrute?

Dorthe Carlsen har vandret de første 2000 km på sin "gå-tur" til Rom. I foråret 2024 regner hun med at være gået igennem Schweiz og være tæt på Milano. I efteråret 2024 eller foråret 2025 er planen at stå i Rom.

Mange af os har travle og stressede liv. Så hvordan er det at skifte en hverdag med et travlt liv med arbejde, børn og et aktivt fritidsliv ud med et liv, hvor man intet andet skal end at sætte det ene ben foran det andet og alene tænke på, om man kan finde et godt sted at spise sin medbragte madpakke?

Hvor 'plejer' erstattes med modet til at turde! Kom og bliv inspireret og få muligheden for at stille spørgsmål omkring alt det praktiske. Hør også historier om pudsige møder bl.a. med en naturist-vandrer langt inde i en skov, refleksioner over stress og mangel på samme, mennesker og fantastiske steder i Europa. Får sjælen tid til at indhente en? Får man fundet sig selv på ruten, eller finder man først svar på livets store spørgsmål, når man kommer tilbage til virkeligheden?

Entré: 125 kr

Læs mere på hjemmesiden