Haderslev Dyrehave

Nørskovgårdvej 24, Haderslev

Torsdag den 29. august 2024, kl. 16.30.

Arrangør: Haderslev Bibliotekerne



Foredrag

Forfatter i det fri

I forbindelse med kulturdagene 6100 minutter kan du opleve Charlotte Weitzes fortryllende litterære univers, når hun midt ude i skoven fortæller om sin anmelderroste roman Rosarium (2021).

I Rosarium er skoven et centralt element og første del af historien finder sted i de dybe polske skove, hvor bror og søster bor i et hult egetræ. Gradvist forvandles de to børn til at minde mindre om menneske og mere om natur. Rosarium er en tankevækkende bog, der belyser menneskets voldsomme indvirkning på naturen og ikke mindst naturens egne vilde kræfter.

Rosarium var i 2022 nomineret til DR Romanprisen.

Foredraget foregår under åben himmel i skoven i Haderslev Dyrehave.
Medbring derfor tøj efter vejret, terrængående sko og gerne en myggespray. Det er også en god idé at medbringe et siddeunderlag eller tæppe, da der ikke er opsat stole til arrangementet.

Mødested: Vi går samlet mod skoven fra parkeringspladsen ved Nørskovgård. Afgang kl. 16.30, så kom gerne lidt før.

I samarbejde med Naturstyrelsen

Arrangementet er den del af kulturdagene 6100 minutter.

Gratis billetter