Salling Rooftop

Søndergade 27, Aarhus C

Torsdag den 5. september 2024, kl. 15.



Musik

Djm@salling rooftop, aarhus: raa torsdag

Konferencier: Jean Anastasia Elbæk. Program: 15.00: AVA.

AVA's musik omfavner dig med nuancer af glæde, tristhed, kærlighed og håb, og du vil mærke musikken på huden, som en varm brise af melodier og indlevende tekster.

Oplev AVA, der væver tråde af ærlighed og sårbarhed ind i hver eneste tone. Hendes personlige tekster om relationer og hverdagsoplevelser er krydret med hendes vokal, fængende kor og bevægende beats, hvilket skaber en musikalsk oplevelse, der skiller sig ud fra mængden. Den autentiske lyd, der bevæger sig mellem det rå og drømmende, inviterer lytterne ind i et popbetonet univers.

15.30: Sandløber
Inderlige klange og musikalske fortællinger flettes sammen, når det aarhusianske band, Sandløber, indtager scenen. Du inviteres som lytter på en rejse gennem storslåede lydlandskaber i musikken, som er skabt i mødet mellem de fire musikere Jacob Kaaberbøl, Mira Vistisen, Emil Als og Thomas Pilkington. Sandløber spiller selvskrevet instrumental-musik, som taler et sprog, alle kan forstå, hvor lyden er inspireret af den nordiske jazz og højskolesangens genkendelighed.

16.00: Rin
Rin er hele Danmarks provins-queer med de relaterbare tekster, der efterlader aftryk og er inkluderende mere end provokerende.

Med en fod i den nordjyske arbejderklasse og en fod i det radikale queer-miljø står Rin med et ønske om at italesætte det, der samler os snarere end det, der skiller os ad. Gennem sit ærlige og autentiske musikalske udtryk inspirerer Rin lytterne til at omfavne deres sande jeg og forfølge deres drømme uden kompromis.

Kernen i Rins musik er teksterne, der adresserer troldtekt i loftet og hverdagens sammenbrud i Rema på lige fod med eksistentielle tanker om døden, familie og ensomhed. Efter at have boet i Skagen det sidste halve år af 2023 og været i nærkontakt med sine vendsysselske rødder er det blevet tydeligt for hende, at det også er her, hun skriver sange fra og til. For Rin ligger poesien i hendes nordjyske dialekt og melodierne har rødder i hendes barndoms kassettebåndssamling med Shubidua og VHS-optagelser af 90ernes og 00ernes MTV-popikoner.

Debut EP'en udkom 28. juni 2024, og tegner et billede af en helt ny og superrelevant dansk popartist, der uden tvivl vil vække både begejstring og genklang hos det jævnaldrende, yngre og ældre publikum.

Rin går benhårdt efter at være en landsdækkende, samlende stemme på tværs af klasse og moral: "Jeg vil på P3, og jeg vil ud til lokalradioerne. Jeg vil på de store scener, og jeg vil ud til beboerhusene i de små samfund. Jeg vil gøre det hipt at være provinsiel i kunsteliten - og jeg vil gøre kunsten forståelig for provinsdanskerne."

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden