Cafe Støj

Jægergårdsgade 150, Aarhus C

Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 21-23.



Musik

Trouble Cats på Cafe Støj

Med det seneste og prisnominerede album "Hard Facts & Poetry" i bagagen drager Trouble Cats ud på scenerne med blues, rootsrock, swing og rock 'n' roll. Og med Trouble Cats' helt eget udtryk og aftryk.

Trouble Cats var nomineret til to priser ved Danish Music Awards Blues 2023! Årets Danske Bluesudgivelse (albummet "Hard Facts & Poetry") og Blues Liveprisen.

Klip fra anmeldelser af "Hard Facts & Poetry":
Trouble Cats er så gode som nogensinde på "Hard Facts & Poetry", en rigtig band-plade, der får det bedste frem i de fire medlemmer og viser deres styrke som enhed. Anbefales! (Bluesnews, DK)

Det er garvet sangskrivning, der afslører både bandets sammenspillethed og kærlighed til rødderne, ikke mindst den blues, der altid har været og sikkert altid vil være kilde og inspiration til rockmusikken. (Capac)

På dette album kan man tydeligt høre, at vi har at gøre med et garvet bluesband. Endnu en gang beviser det danske band Trouble Cats, at vi har at gøre med et af de bedste europæiske bluesbands i øjeblikket! (Bluestown, Holland)

"Lige fra åbningen mærker man dynamikken i denne gruppe af sammentømrede veteraner, som stadig står stærkt efter mange år." (Rootstime, Belgien)

I godt 35 år har Trouble Cats været med på den danske bluesscene. Med originale sange, et tæt sammenspil og en udadvendt liveoptræden er Trouble Cats garant for en publikumsoplevelse i særklasse. Der er masser af liv i de gamle katte, som nu er aktuelle med albummet "Hard Facts & Poetry". Ti originale nye sange alle skrevet af bandet selv.

De nye sange bekræfter Trouble Cats' udtryk og måde at arbejde på. Som band har de altid skrevet og udgivet eget materiale. Det har i alle årene været deres kendetegn.

Trouble Cats har de senere år udgivet to album. Studiealbummet "4" fra 2018, som var nomineret i kategorien Årets Bluesudgivelse ved Danish Music Awards Blues 2019, og livealbummet "Live in Aarhus 2017". Begge udgivelser fik fine anmeldelser, videoen til sangen "Try" fra albummet blev modtaget med thumbs up, og sangen "Rockin' 'Round The Tombstone" blev spillet flittigt på DR P5.

Som band har Trouble Cats en stærk holdånd og er et musikalsk kollektiv med en efterhånden telepatisk måde at skabe musik på. Enten det er i studiet, i øvelokalet eller live foran et publikum. Ude på scenerne er Trouble Cats aldrig bange for at lade publikum spille med, vriste sig fri af det sikre og kaste sig ud musikalske eventyr og letantændelige øjeblikke.

Trouble Cats opstod i 1987, da bluesboomet væltede frem, og spillestedet Fatter Eskil i Aarhus var hjemmebanen. Trouble Cats blev hurtigt et meget efterspurgt navn og spillede de næste mange år 80-100 koncerter årligt i både ind- og udland og udgav flere album. I dag er Trouble Cats stadig det, de altid har været: Et flittigt turnerende band med deres helt eget udtryk og en stor kærlighed til bluesrødderne og den enkle rock 'n' roll. Turen går rundt i hele landet og også til de norske bluesklubber, hvor modtagelsen har været helt i top.

Glæd dig til en skøn aften på Cafe Støj med livemusik, og inden musikken kan du i god tid spise og hygge med vennerne uden at skulle skynde sig videre. Maden serveres fra kl. 18.00, og har du booket billetter inkl. mad, så er I sikret en siddeplads ved et bord.

Entré: 225-415 kr

Køb/bestil billet