Byens Hus - Vi skaber sammen

Hellerupvej 24, Hellerup

Onsdag den 5. marts 2025, kl. 20-21.



Show/stand up

Rasmus Sørensen / Ben Besiakov Duo

Årets generalforsamling i Gentofte Jazzklub rundes af med en spændende koncert. To pianister fra hver deres generation går på scenen for at udfordre og inspirere hinanden. De bliver bedt om ikke at aftale eller øve musikken på forhånd.

Koncerten bliver således en slags "ud på vippen-oplevelse" for både musikerne og publikum.

Men vi er rolige, for begge musikere er frygtløse og elsker den slags udfordringer. Unge Rasmus Sørensen er en af den slags musikere som instinktivt fanger stemningen i den musik han er med til at skabe. Hans eminente teknik og komplette beherskelse af instrumentet gør ham til en af de mest lovende musikere på den danske jazzscene.

Veteranen Ben Besiakov var ligeledes en komet da han som 15-årig havde sit første job i Montmartre (med Ben Webster!). Han har ikke set sig tilbage siden. Med nærmest instinktiv fornemmelse for hvad der kan lade sig gøre i musikkens tjeneste, er Ben Besiakov stadig en af vore mest skattede og altid overraskende musikere.

Der er således lagt op til en spændende og med garanti overraskende oplevelse.

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden