Klaus Tuxen skriver: "Gå ikke glip af endnu en udstilling med min far Viggo Tuxens efterladte værker. Vægten bliver lagt på værker fra 1970´erne og 80´erne, abstrakte billeder og kollager, skov- og fjordlandskaber fra Roskilde (1971- 75) og Ærø (1975-84).
Om Viggo Tuxen 1910-1993
foto fra 1946
se også video
https://www.youtube.com/watch?v=5K1SKQB6BjI
Viggo vokser op i en børnerig ingeniørfamilie i Hellerup. Viggos interesser deler sig ligeligt mellem tegning og klaverspil i barndomshjemmet. Da han som ung ikke kom ind på kunstakademiet, bliver han i stedet udlært som malersvend i 1931. Det var krisetid og indtægten suppleres med at være hyggepianist og salg af malerier. I sidste halvdel af 30' erne er han del af et blomstrede københavnsk malermiljø med vennen Børge L. Knudsen. Han sælger godt især op til krigen og har råd til et atelier i Bredgade.
I 1944 bliver atelieret brugt til møder af modstandsbevægelsen. Det afsløres i sept. 44 hvor atelieret stormes af Gestapo, mens Viggo er væk. Derefter går han under jorden.
Efter at have gået på Akademiets Freskoskole 1943-45 stifter Viggo familie og får 2 børn med Agnete Nielsen. De lever beskedent på Amager, men flytter til Ole Suhrsgade i 1952, hvor der også er plads til at male. Desværre splittes familien, da Agnete dør i 1955.
I 1960'erne kaster Viggo sig med stort engagement over den abstrakte kunst for så at at vende tilbage til naturalismen i 1971, da han flytter til Roskilde og siden til Ærø. Han dør i 1993 på Frederiksberg, hvor han i små 10 år arbejder med skitser fra sit lange liv og maler flere variationer af samme motiv.
Byens Poesi
Der er mange bymotiver i Viggos billeder fra 1935- 1950. Det er billeder af folkelivet på Nyhavn og langs Christianshavns kanaler - mange holdt i dæmpede farver. De solgte godt og er derfor i privat eje. Det gælder også hans poetiske billeder fra Paris fra 1956, hvor han besøgte sin malerven Børge L. Knudsen. Viggo har lavet en del billeder af folkelivet i provinsen især i havnemiljøet i Marstal på Ærø tæt på Ommel hvor han boede i 9 år.
Da Viggo vender tilbage til hovedstaden i 1984 dukker bymotiver op igen, bl.a. Bymiljø på Frederiksberg i pastel farver der skildrer et indbydende boligområde med træer.
Landskaber i hurtige strøg
Det var især landskabsbilleder, der fik Viggo ind på Akademiet i 1943. På Frescoskolen hos professor E. Risebye lærte han at male hurtigt, en egenskab som han fik meget glæde af. Viggo udvikler sin stil over tid fra en traditionel naturalistisk stil i dæmpede farver til de mere vilde, hvor han med enkle strøg går over i en mere impressionistisk stil og med mere knald på farverne. På de mange gåture langs Roskilde fjord med skitseblokken i jakkelommen har han fundet fine kik ud over fjorden.
Den mest produktive periode har Viggo dog på Ærø 1975-84, blandt andet i kraft af et inspirerende kunstnermiljø især med maleren Sven Havsteen-Mikkelsen. Han cyklede rundt på hele øen for at indsamle motiver, og slår sig ned i Ommel Gamle Skole, hvor han havde et storslået vue fra sit atelier ned til havet ved Marstal og Kleven havn "Landskab med fugle".
Abstraktionens legesyge
Det abstrakte maleri optog Viggo meget i 60´ erne. Han har lavet mange store abstrakte malerier, hvor han inspireret af Jackson Pollock, drypper maling direkte på lærred eller masonit og bruger det tilfældige mønster til at få et forløb i billedet med få penselstrøg. De store malerier har der ikke været plads til på denne udstilling, men han kombinerer ofte maleteknikken med papir som bund, hvad der giver billederne en reliefagtig struktur. Der er således en glidende overgang mellem Viggos kollager og abstrakte malerier.
Han bruger alle slags papir i sine kollager: avispapir, reklamer, glans- og sågar silkepapir klistret op på pap eller masonit. Hovedinspiration er vennen Sven Hauptmann, men Viggo adskiller sig ved ofte at tegne og male på kollagerne.
Læs mere på hjemmesiden
Om Viggo Tuxen 1910-1993
foto fra 1946
se også video
https://www.youtube.com/watch?v=5K1SKQB6BjI
Viggo vokser op i en børnerig ingeniørfamilie i Hellerup. Viggos interesser deler sig ligeligt mellem tegning og klaverspil i barndomshjemmet. Da han som ung ikke kom ind på kunstakademiet, bliver han i stedet udlært som malersvend i 1931. Det var krisetid og indtægten suppleres med at være hyggepianist og salg af malerier. I sidste halvdel af 30' erne er han del af et blomstrede københavnsk malermiljø med vennen Børge L. Knudsen. Han sælger godt især op til krigen og har råd til et atelier i Bredgade.
I 1944 bliver atelieret brugt til møder af modstandsbevægelsen. Det afsløres i sept. 44 hvor atelieret stormes af Gestapo, mens Viggo er væk. Derefter går han under jorden.
Efter at have gået på Akademiets Freskoskole 1943-45 stifter Viggo familie og får 2 børn med Agnete Nielsen. De lever beskedent på Amager, men flytter til Ole Suhrsgade i 1952, hvor der også er plads til at male. Desværre splittes familien, da Agnete dør i 1955.
I 1960'erne kaster Viggo sig med stort engagement over den abstrakte kunst for så at at vende tilbage til naturalismen i 1971, da han flytter til Roskilde og siden til Ærø. Han dør i 1993 på Frederiksberg, hvor han i små 10 år arbejder med skitser fra sit lange liv og maler flere variationer af samme motiv.
Byens Poesi
Der er mange bymotiver i Viggos billeder fra 1935- 1950. Det er billeder af folkelivet på Nyhavn og langs Christianshavns kanaler - mange holdt i dæmpede farver. De solgte godt og er derfor i privat eje. Det gælder også hans poetiske billeder fra Paris fra 1956, hvor han besøgte sin malerven Børge L. Knudsen. Viggo har lavet en del billeder af folkelivet i provinsen især i havnemiljøet i Marstal på Ærø tæt på Ommel hvor han boede i 9 år.
Da Viggo vender tilbage til hovedstaden i 1984 dukker bymotiver op igen, bl.a. Bymiljø på Frederiksberg i pastel farver der skildrer et indbydende boligområde med træer.
Landskaber i hurtige strøg
Det var især landskabsbilleder, der fik Viggo ind på Akademiet i 1943. På Frescoskolen hos professor E. Risebye lærte han at male hurtigt, en egenskab som han fik meget glæde af. Viggo udvikler sin stil over tid fra en traditionel naturalistisk stil i dæmpede farver til de mere vilde, hvor han med enkle strøg går over i en mere impressionistisk stil og med mere knald på farverne. På de mange gåture langs Roskilde fjord med skitseblokken i jakkelommen har han fundet fine kik ud over fjorden.
Den mest produktive periode har Viggo dog på Ærø 1975-84, blandt andet i kraft af et inspirerende kunstnermiljø især med maleren Sven Havsteen-Mikkelsen. Han cyklede rundt på hele øen for at indsamle motiver, og slår sig ned i Ommel Gamle Skole, hvor han havde et storslået vue fra sit atelier ned til havet ved Marstal og Kleven havn "Landskab med fugle".
Abstraktionens legesyge
Det abstrakte maleri optog Viggo meget i 60´ erne. Han har lavet mange store abstrakte malerier, hvor han inspireret af Jackson Pollock, drypper maling direkte på lærred eller masonit og bruger det tilfældige mønster til at få et forløb i billedet med få penselstrøg. De store malerier har der ikke været plads til på denne udstilling, men han kombinerer ofte maleteknikken med papir som bund, hvad der giver billederne en reliefagtig struktur. Der er således en glidende overgang mellem Viggos kollager og abstrakte malerier.
Han bruger alle slags papir i sine kollager: avispapir, reklamer, glans- og sågar silkepapir klistret op på pap eller masonit. Hovedinspiration er vennen Sven Hauptmann, men Viggo adskiller sig ved ofte at tegne og male på kollagerne.
Fri entré
