Gloria Biografen

Rådhuspladsen 59, København V

Lørdag den 29. juni 2024, kl. 12, 17 & 20.



Film: Andre Film

Samsara

Ånden fra Apichatpong Weerasethakul (sidst aktuel med 'Memoria') svæver over vandene i den spanske filmskaber Lois Patiños finurlige meditation over den buddhistiske livscyklus.

Lois Patiños prisvinder fra sidste års filmfestival i Berlin starter i Laos, hvor en ung buddhistisk munk dagligt krydser floden for at besøge en ældre kvinde og læse højt af Bardo Tödröl, Den tibetanske dødebog, der skal forberede hende på rejsen mellem sin forestående død og den næste genfødsel. På hendes sidste dag hvisker den unge mand bogens sidste passager i hendes øre, lukker øjnene og mediterer sammen med hende, mens hun begiver sig ud på en transformerende rejse ind i det hinsides. Hvorefter filmen tager os med til øen Zanzibar i Afrika, hvor vi ser et gedekid blive født. Men inden vi krydser kontinenter, får publikum selv mulighed for at gennemleve transformationen, som filmskaberen beder os deltage i med lukkede øjne (men med ørerne åbne for filmens supersoniske lydlandskaber). Du har formodentlig aldrig oplevet noget lignende, for 'Samara' ender med at transcendere selve filmmediet og udarte til en sanselig, spirituel rejse i den helt uforglemmelige afdeling.

Køb/bestil billet Søg filmspilletider