Arkiv: Overstået event
Kulturhus Bernhard

Adelgade 41, Præstø

Torsdag den 17. oktober 2024, kl. 11.



Film: Andre Film

Børnebiffen - Filmpakke 40 - Fra 5 år

Fortryder du køb, så ring til 20426812 eller skriv til. biobernhard@gmail.com. så vi kan slette dit køb. De små vilde - Vinter. Instruktør: Laila Hodell.

Tobias sidder og tegner trolde og venter på Karl, som er på vej. Han vil have ham med på troldejagt. Med bue, stok og rygsæk, går de ud i vinterlandet og leder efter spor. De ser hjort, musvåger, ræve. Det er som om hjorten holder øje med dem. De finder efterladenskaber, spor, fjer, knogler og en hjortetak, som helt sikkert stammer fra jordtrolde.

Min lille hund Mester 9:10 - Den forsigtige mand
Instruktør: Maria Mac Dalland

Thomas og Bibi beslutter at flytte rundt på møblerne i huset, inklusive Mesters hundekurv. De har brug for lidt forandring, forklarer de. Men selv om Mester aldrig bruger sin kurv, er han meget utilfreds med, at de sådan går og flytter rundt på den. Thomas fortæller Mester en historie om at være for forsigtig - hvis man ikke udvikler sig eller tager en chance engang imellem, så sker der ingenting. Mester er helt enig. Der er brug for forandring, og Thomas kan begynde med at vænne sig til at give ham flere frikadeller.

Gnisten
Instruktør: Kim Myung-ju

En eventyrlig fortælling om at lede efter sit hjertes udkårne - og at vejen til kærligheden ikke er snorlige. En lille, ramponeret robot bor i en by med mange andre robotter. Men i modsætning til ham er alle de andre nye og fine, og de har nemt ved at finde en partner, som de passer sammen med. Den slidte robot er ensom, indtil han møder en anden robot, som heller ikke rigtig passer ind. Hver gang hun finder en partner, går det skævt. Men så fører tilfældet de to små robotter sammen. Filmen udspiller sig i et fantastisk og surrealistisk univers, der stilistisk låner fra fx Jules Verne og det franske instruktørpar Jeunet og Caro.

Dyrevennerne: Jeg stikker af!
Instruktør: Eva Lindström

Et finurligt univers bestående af tre film med fællestitlen 'Dyrevennerne'. Mød den lille fugleunge, der bevæger sig ud på eventyr, men opdager at den store verden derude kan være lidt skræmmende af og til. Der er også fåret, som beslutter sig for at springe over hegnet og stikke af hjemmefra - men det er jo altså sjovest, hvis man også bliver savnet. Og så er der uglen Lage, der forlader den mørke skov og flytter ind til byen. Det kan dog være svært at vende sig til storbymylderet, når man bare er en skovugle.

Slubre
Instruktør: Florent Hill

En finurlig fortælling om, hvordan man gør plads til hinandens forskelligheder. En familie spiser sammen. Bedstemoren får altid suppe, og hun har en irriterende vane - hun slubrer! Det er umuligt at koncentrere sig om andet end den endeløse og højlydte suppeslubren. Barnet i familien grubler længe over, hvordan den vane kan stoppes. Inspireret af naturen finder han på en løsning, der får hele familien til at ånde lettet op - lige indtil bedstemoren når til bunden af skålen.

Søg filmspilletider