Arkiv: Overstået event
Torup Kirke

Torupvejen 151, Hundested

Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 13.



Foredrag

Miniretræte i Torup kirke

Hvad sker der, når man bevidst benytter sig af kroppen i bøn? På denne miniretræte inviteres du til at omfavne dig selv som krop, sjæl og ånd i en smuk forening.

Her kan du erfare, hvordan kroppen kan hjælpe dig med at falde til ro og lede ind i stilheden, gennem undervisning og nænsomme meditative øvelser, som har rødder i kirkens rige bønnepraksis med inspiration fra fysioterapi, psykosomatik og neuro-videnskab. Vi vil benytte os af meditationsformen Bøn i Bevægelse, der ikke kræver forkundskaber, men blot ønsker, at du skal være tro mod dig selv. Retræteleder er Øyvind Borgsø. Praktisk: Tid 13 - 17. Dele af eftermiddagen vil der være mulighed for at meditere liggende på kirkegulvet. Medbring gerne eget tæppe eller yogamåtte samt behageligt tøj. Denne miniretræte er arrangeret af Torup Kirke i samarbejde med Bøn i Bevægelse. Der vil være kaffe/te, vand og snacks. Pris: 30 kr Tilmelding til præst Lotte Grønborg 51529713/llg@km.dk.

Læs mere på hjemmesiden