Arkiv: Overstået event
All all all

Ryesgade 8, København N

Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 17.30-19.



Skuespil

All all all Tryouts: Sommerfuglens Forbandelse akt 1 instrueret af Nynne Roberta Pedersen Pedersen &

Lasse B. Ondesen. Den 4. oktober 2024 åbner All all all Sommerfuglens Forbandelse, en udstilling, et residency og et kollektivt film- og teaterprojekt instrueret af Nynne Roberta Pedersen Pedersen og Lasse B. Ondesen.

Sommerfuglens Forbandelse er oversættelsen af Federico García Lorcas teaterstykke 'El Maleficio de la Mariposa' fra 1920, en historie om ikke at elske arbejde, men elske poesi og om forståelsen af, at både kakerlakker og mennesker har brug for kærlighed til hinanden, hvis livet skal fortsætte. Med et nyt manuskript på dansk har Nynne Roberta Pedersen Pedersen sammen med Lasse B. Ondesen omskabt teaterstykket.
Akt 1 er instrueret af Lasse B. Ondesen og Nynne Roberta Pedersen. Det er begyndelsen på forestillingen, hvor vi møder den vildfarne skovånd fra En Skærsommernatsdrøm samt Drengebille, som går rundt og skriver følsomme digte. Han knuser den unge Sylvias hjerte, da han ikke længere er forelsket i hende. De tilbringer en smertefuld eftermiddag i skoven, hvor Sylvia, den rige kakerlak, håber, at nogle af Drengebilles kærlighedsoder er tiltænkt hende. Vi møder også Drengebilles mor og Heksebille, to gamle veninder, der ser varsler og tegn, og planlægger børnenes fremtid.
Medvirkende i Akt 1: Fie Ljungmann Martens, Marie Vedel, Rosa Quistorff-Spaabæk, Mija Milovic, Ani Liv Kampe, Anton Sonam.

Entré: 60 kr