Onsdag den 22. januar 2025, kl. 19:30.

Arrangør: Haderslev Arkiv- og Museumsforening



Foredrag

"Nazisternes sidste tilflugt."

Foredragsholder er journalist og forfatter, Hans Christian Davidsen, Flensborg, som vil fortælle om mange nazisters sidste tilflugssted i slutningen af 2. verdenskrig, nemlig Flensborg og omegn.

Det er nok de færreste, der ved, at Flensborg var Nazi-Tysklands sidste hovedstad, efter at Berlin var omringet af Den røde Hær.
Journalist og forfatter Hans Christian Davidsen, der bor i Flensborg, har skrevet en anmelderrost bog om Dönitz-regeringens sidste tre uger lige syd for grænsen. Hans bog "Nazisternes sidste tilflugt" handler blandt andet om de mellem 2000-3000 højtstående nazister, for hvem det lykkedes at gemme sig i byen og få nye identiteter. Nogle af dem, der ad den såkaldte "Rattenlinie Nord" søgte til byen i foråret 1945, var SS-rigsfører Heinrich Himmler, Auschwitz-kommandanten Rudolph Höss Goebels' propaganda-stemme Lord Haw-Haw. Naziregimets krampetrækninger medførte flere dramatiske begivenheder i og omkring den gamle danske by.

Entré: 50 kr; gratis for medlemmer