Musikhuset København

Vesterbrogade 59, København V

Lørdag den 31. august 2024, kl. 13-14.



Musik , Børn

Børnekoncert: AKELA - Den Unge Carl

Den unge strygekvartet, AKELA, som består af Clara Glasdam og Gustav Ranum på violin, Kirsten Wilbrandt Kjær på bratsch og Oskar Reuben Friis-Hansen på cello, har eksisteret siden 2019 og har gennem årene spillet et væld af forskelligartede koncerter.

Hvad enten de spiller klassiske kvartetkoncerter, meditations- og formidlingskoncerter eller samarbejder med andre ensembler, går de til musikken med deres ypperste inderlighed og sans for detaljer. En af deres særlige passioner er at bringe klassisk musik til børn og unge, og gennem deres engagement og kreative formidling formår strygekvartetten at forvandle en koncertsal til et rum, der fremmer nysgerrighed og læring for hele familien.

I "Den unge Carl" kan du opleve en propfyldt dag i den store komponist Carl Nielsens liv som niårig skoledreng. Følg med når de fire musikere på scenen, gennem medrivende historiefortælling og smuk musik, tager os med gennem Carls travle dag på bondegården og i skolen. Måske venter der en særlig overraskelse for Carl efter dagens gode gerninger?
Denne koncert tilbyder en unik mulighed for at opleve en børnevenlig koncert, der kombinerer indlevende historiefortælling med rigtig klassisk musik og dansk kulturarv.
Koncerten er gratis og foregår på pladsen foran Musikhuset København. Børn og voksne kan sidde på bænkene og nyde den børnevenlige koncert. I tilfælde af regnvejr vil koncerten blive flyttet indendørs. Forestillingen er en del af Musikhusets sommerkoncerter.
Musikhusets sommerkoncerter - 8 gratis koncerter fra fredag den 30. august til søndag den 1. september har generøst modtaget støtte fra Augustinus Fonden.
Medvirkende:
AKELAClara Glasdam, violinGustav Ranum, violinKirsten Wilbrandt Kjær, bratschOskar Reuben Friis-Hansen, Cello.