Individ

Jernbanegade 2F, Næstved

Lørdag den 29. marts 2025, kl. 13-17.



Workshop

Linoleumstryk workshop

Har du lyst til at prøve kræfter med linoleumstryk? Så kom med til linoleumsworkshop hos Individ i Næstved. Her vil Kristine Winkel give en introduktion til, hvordan man arbejder med sit motiv og overfører og skærer det i linoleum.

Hun viser hvordan man blander farver og trykker sit motiv på papir. Man kan regne med at få ca. fem af sine egne tryk med hjem, når dagen er omme.

Med i prisen er et stykke softcut linoleum eller originalt linoleum alt efter temperament samt fem stykker 290 g Fabriano papir i A4 format. Der vil være mulighed for at købe ekstra papir på dagen.

Det kan være en god idé at tænke over et motiv hjemmefra, så man kan komme hurtigt i gang med skærearbejdet. Er man ikke en dygtig tegner, kan man altid printe et motiv ud hjemmefra.

Der kan købes friskpresset juice, sodavand, snacks, kaffe og te hos Individ under workshoppen.

Kristine Winkel er grafisk designer, og arbejder med linoleumstryk under eget navn. Besøg evt. hendes Instagramprofil for inspiration: @kristine_winkel

Workshoppen kræver ingen forudgående kendskab til linoleumstryk.

Entré: 375 kr

Køb/bestil billet