Arkiv: Overstået event
Albertslund Kommune

Rådhuset, Nordmarks Alle 1, Albertslund

Tirsdag den 18. marts 2025, 17:30-19:00.

Arrangør: Socialdemokratiet Albertslund



Møder

Der er noget, vi skal tale om: Stop vold mod børn

Hvordan kan vi som naboer, pårørende og velfærdssamfund få stoppet vold mod børn? Kom og mød justitsminister og forfatter Peter Hummelgaard, foreningen Lev uden vold og sundhedsplejen i Albertslund, der alle arbejder med at stoppe vold mod børn.

"Hvert femte barn udsættes i dag for vold. Det sker til trods for, at det snart er 30 år siden, at vi i Danmark afskaffede revselsesretten og forbød forældrene at slå deres børn". Sådan skriver justitsminister Peter Hummelgaard i sin nye bog "Der er noget, vi skal tale om", hvor ministeren påpeger, at børn skal hjælpes ud af vold, uanset hvor den opstår. Den samtale vil Socialdemokratiet i Albertslund gerne tage fat på. Derfor har vi inviteret ministeren, Lev uden vold og Albertslunds sundhedspleje til en samtale om, hvordan vi som naboer, pårørende og velfærdssamfund kan få hjulpet børn og familier ud af volden.

Til arrangementet kan du møde:

Peter Hummelgaard, justistsminister og forfatter til bogen "Der er noget, vi skal tale om"

Elsebeth Kirk Muff, direktør for Lev uden vold, som fortæller om organisationens rådgivende og oplysende arbejde for at stoppe vold i familier.

Lene Ina Caspersen, leder af sundhedsplejen i Albertslund, som fortæller om deres udviklingsprojekt "Sammen uden vold - småbørnsforældre", som omhandler tidlig forebyggelse af vold i familier.

Steen Christiansen, borgmester i Albertslund.

Arrangementet er åbent for alle og forgår i byrådssalen på Albertslund Rådhus.

Fri entré