Arkiv: Overstået event
Cinemateket

Gothersgade 55, København K

Onsdag den 4. september 2024, kl. 17.



Film: Andre Film

Animalia - Arabiske

Noget så usædvanligt som en realistisk, spirituel og magisk sci-fi-film - fra Marokko!

"Aliens invaderer arthouse-film i en imponerende atmosfærisk og gådefuld filmdebut," skrev det toneangivende filmmagasin Variety rammende om 'Animalia', der havde sin premiere på Sundance-festivalen.

Den højgravide unge kvinde Itto (Oumaïma Barid) tæller ned til fødsel i et opulent drømmehjem i Marokkos bjerge, da nyheder om uforklarlige meteorologiske fænomener begynder at tikke ind.

Pludselig er indfaldsvejene blokeret af militær, hun adskilles fra husbonden Amine (Mehdi Debhi), og alt virker surrealistisk. Hunde samles alene i gaderne, mens menneskemasser valfarter til hellige steder, og 'noget' udefra nærmer sig.

Instruktør Sofia Alaoui har særlig måde at se verden på, mere optaget af den overjordiske trussels åndelige effekt på den menneskelige befolkning snarere end af laservåben. Sci-fi-aspektet er til stede, men nedtonet

Det sikkert turnerede, men også fortolkningsåbne manuskript (forfattet af Sofia Alaoui selv) bygger spænding op - og kommenterer kvinders position i muslimske samfund, den hykleriske fordeling af goder - og troens rolle som samfundet. Samtidig er det en sanselig åbenbaring i musik og fotografering.

"Filmens elegante skitsering af den uhyggelige oplevelse, det er pludselig at finde dig selv alene i en tid med global panik vækker pandemiske minder," skriver Variety.

Søg filmspilletider