Deutsche Nachschule Tingleff

Grønnevej 51, Tinglev

Torsdag den 14. november 2024, kl. 19:00.

Arrangør: Historisk Samfund for Sønderjylland



Foredrag

Mindretallets kvinder

Foredrag ved Ilse Friis, forhenværende rektor for Deutsches Gymnasium für Nordschleswig og nuværende formand for Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg.

Mindretallets kvinder i den nationalsocialistiske periode og i efterkrigstiden.
Foredraget beskæftiger sig med kvindebiografier fra det tyske mindretal i den ovennævnte periode. Der fokuseres på kvindernes bidrag til nationalsocialismens udbredelse og kvindernes rolle til opretholdelsen af mindretalslivet i efterkrigstiden.
En gruppe af kvinder var medvirkende til udbredelsen af nationalsocialismen, mens andre gjorde tjeneste for tyske organisationer og institutioner i Danmark. Nogle ydede et humanitært bidrag, mens andre trak sig tilbage og ikke deltog i mindretalslivet i den nationalsocialistiske tid.
I efterkrigstiden var det kvinderne, der påtog sig opgaven at videreføre både landbrug og virksomheder, mens deres ægtefæller og sønner var i Faarhuslejren. Samtidig ydede de en stor indsats for at mindretallet fortsat kunne bestå.
Deltagelse er gratis, men der er
tilmelding på hjemmesiden hssdj.dk under arrangementer senest 11. november kl. 14.
Foredraget er på dansk og afholdes i samarbejde med Deutsches Museum Nordschleswig og Deutsche Nachschule Tingleff/Den Tyske Efterskole i Tinglev.

Fri entré