'De nådesløse' er historien om den gamle enkemand og gunfighter, William Munny, der har vendt sit tidligere erhverv ryggen og er blevet grisefarmer i Wyoming. En ung revolvermand tilbyder ham imidlertid andel i en dusør på $ 1.000 for at dræbe to cowboys, som har lemlæstet og skamferet en prostitueret. Munny skal forsøger sine to børn, og pengenød tvinger ham til at påtage sig jobbet. Han rekrutterer sin gamle partner, Ned Logan (Morgan Freeman), til dusørjagten, og de kommer hurtigt i konflikt med den korrupte sherif Little Bill Daggett (Gene Hackman). Clint Eastwoods barske nyklassiker reviderer de mytologiserende westerns' konventioner og skræller al voldsglamour af genren. 'De nådesløse' modtog en Oscar for Bedste Film, Clint Eastwood fik en Oscar for Bedste Instruktion, og Gene Hackman en Oscar for Bedste Mandlige Birolle.