Hadsten Bibliotek

Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, Hadsten

Fredag den 30. august 2024, kl. 16.30-18.



Anden forestilling

Hjemstavn

En vandreforestilling hvor publikum kan opleve Hadsten på en helt ny måde.

Er en vandreforestilling, der taler til alle sanser! Udstyret med trådløse høretelefoner guides publikum gennem Kollerup Enge - landskabet bagved Sløjfen. Unge stemmer og lokale fortællinger fra Hadsten væver sig ind og ud af musik, lyrik, performance og smukke scenografiske billeder skabt af Teater Fluks.

Forestillingen er skabt af Teater Fluks i samarbejde med elever fra 8. klasserne på Hadsten skole. I maj måned deltog eleverne i en skriveworkshop med forfatter og digter Mads Mygind, og det er de unges fortællinger om deres lokalområde og det at høre til, som danner afsæt for vandreforestillingen.

I Hjemstavn kommer I tæt på byens kulturhistorie og lokale fortællinger, og med lyden af digte og interviews af unge fra Hadsten undersøger forestillingen det særlige ved som ung at have en hjemstavn og være en del af en lokal kulturhistorie.

PRAKTISK INFO:

HJEMSTAVN er skabt af TEATER FLUKS i tæt samarbejde med Kulturring Østjylland og lokale unge, og består af 7 inddragende og tankevækkende vandreforestillinger, som skræddersyes og tilpasses kommunerne i Kulturring Østjylland: Odder, Skanderborg, Hedensted, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Samsø.

HJEMSTAVN er støttet af: Kulturring Østjylland, Statens Kunstfond, Region Midt, Nordea-fonden og Aarhus Kommune.

Læs mere om projektet på www.teaterfluks.dk/hjemstavn

Læs mere på hjemmesiden