Asnæs Bibliotek

Centervejen 91, Asnæs

Lørdag den 9. november 2024, kl. 11-16.



Andet

Arkivernes Dag 2024

Kom til Arkivernes Dag 2024 på Asnæs Bibliotek lørdag den 9. november mellem kl. 11-16.

Arkivernes Dag er en landsdækkende begivenhed, hvor lokalarkiverne inviterer befolkningen ind for at se, hvad vi kan. På Odsherred Lokalarkiv vil vi have kaffe på kanden, tid til en snak om lokalhistorie og en ældre film eller to på skærmen.

Vi finder måske også det gamle lysbilledapparat frem fra gemmerne. Mærk nostalgien til lyden af lysbilledapparatets snurren og klikket, når der skiftes billede.

Det vil, i løbet af dagen, være muligt at få besvaret arkivrelaterede spørgsmål og aflevere materialer til arkivet.

Der er fri entré.

Læs mere på hjemmesiden