Vendsyssel Kunstmuseum

P Nørkjærs Plads 15, Hjørring

Torsdag den 24. oktober 2024, Kl. 19:00 - 20:30.



Foredrag

Foredrag 'Lys over land - Stevns' landskaber' med Mikael Wivel - Vendsyssel Kunstmuseum

Kunsthistoriker, dr.phil. Mikael Wivel fortæller om Niels Larsen Stevns' farvestærke og gennemlyste landskabsmalerier.

Niels Larsen Stevns er ofte blevet betegnet som "Lysets Maler" - og dét med god grund. Ingen anden dansk kunstner har med samme ildhu forsket i lysets natur. Dette gælder ikke mindst i landskabsbillederne, hvor Stevns livet igennem og med stadigt stigende intensitet tolkede lyset ind som en metafysisk størrelse. Det var ikke kun naturens lys, det gjaldt, men også det guddommelige lys, der lå bag det, og som med Kristi ord kunne betegnes som "Verdens Lys". Mikael Wivels foredrag vil, med afsæt i den aktuelle udstilling, lægge forløbet frem, fra de første, mere forsigtige landskabsbilleder og til de sidste, fuldkommen forrygende, der blev til kort før Stevns' død i 1941. Et forløb, der vidner om, at han som maler blev yngre og yngre, jo ældre han blev som menneske.

Deltagelse er gratis efter betalt entré eller med KLUB VKM.

Med forbehold for ændringer.

Entré: Deltagelse er gratis efter betalt entré eller med KLUB VKM

Læs mere på hjemmesiden