Turkis

Vester Allé 15, Aarhus C

Fredag den 25. oktober 2024, kl. 20-23.30.



Musik

Mabe Fratti

Tag med på en intens og farverig musikalsk rejse, når Mabe Fratti indtager turkis!

Den 32-årige cellist er en innovativ historiefortæller med sit instrument og stemme - hendes tydelige sensibilitet er den smukkeste fjer i et dybt professionelt vingefang af flegmatisk og farverig musik, der formår, med gåsehuds-provokerende præcision, at formidle små, men stærke budskaber, der har natur- og kontrastmotiver malet hen over sig.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Voxhall.

PROGRAM

Døre åbner: 20:00
Første act (TBA): 20.30
Mabe Fratti: 22.00

MABE FRATTI

Med ophav i Guatamala, levede Fratti i de tidlige år på en koncentreret diæt af klassisk og kristen musik, som en del af en opvækst i Pinsekirken. Her var hun dedikeret til at tillære sig virtuositeten i sit håndværk, indtil hun en dag fik foræret de innovative og avantgarde stil-strøg fra György Ligeti af sin far - noget som fortsat præger dele af hendes musik - samt af egen nysgerrighed opsøgte Jacqueline du Pré og i al hemmelighed gik opdagelse i pirat-musik på nettet. Alt dette skulle sidenhen lede til et opbrud med sit hjemland, for at drage til Mexico, hvor hun i dag både har sin professionelle base, kollaborative legeplads og sit selvstudie i genrer som reggae, blues, funk og især elektro-ambiance.

Af nyeste udgivelser er at finde "Kravitz", der i et noget mere tungt afsnit afslører hendes spændvidde - celloen ligger som en stadion-rocket basbund, hvorpå Mabe reflekterer over ikke at vide hvor holdninger kommer fra, symboliseret i dén om hønen og ægget: Kommer de inde fra et sted eller tages holdninger ind fra omgivelserne - og hvem gider egentlig høre på holdninger? Hvem hører rent faktisk efter! Rock'n'roll-rebel på lodrette strenge? Oh yez!

Forvent en koncert, der rummer en intens intimitet og masser af kolorit! Bid mærke i hendes udvalg af små bitte pauser, momenter af atonalitet og klangkontraster. Af publikum er Mabe Fratti noteret som både flydende, som røgen af brændt harpiks og én der sætter vibrationer i pupillerne - eller med andre ord: En latinamerikansk flod af varme og liv!

INFORMATION

Onlinesalg af billetter slutter når dørene åbner. Såfremt der ikke er udsolgt, kan billetter købes i døren på koncertaftenen.

Garderoben koster 10 DKK og betales ved ankomst i døren på turkis.

Entré: 95 kr

Køb/bestil billet