Vor Frue Kirke

Damgade 17, Assens

Torsdag den 3. oktober 2024, kl. 19-21.



Møder

Katedralbio i Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke lægger unik ramme til en række filmaftner med bibelsk, historiske eller eksistentielt tema, nyere som ældre, kendte som mindre kendte, der vil blive præsenteret af præster fra provstiet. Arrangementerne sker i samarbejde med Assens Provsti.

I forbindelse med filmaftnerne vil der blive serveret en forfriskning. Alle aftner begynder kl. 19.00 Fri entré. MELANCHOLIA Europæisk science fiction-drama (2011), instrueret af Lars von Trier med en stjernespækket skuespillerrække, bl.a. Kiefer Sutherland, Charlotte Gainsbourg og Kirsten Dunst, sidstnævnte vandt de gyldne palmer i Cannes for bedste kvindelige hovedrolle. Filmen indledes med afslutningen: jordens tilintetgørelse og hopper derefter bagud i tiden med udgangspunkt i et bryllup, hvor sindsstemningerne melankoli og frygt mødes. Introduktion ved provst Ole Hyldegaard.