Folkehuset Brabrand

Voldbækvej 92, Brabrand

Torsdag den 5. september 2024, kl. 18.30-19.45.

Arrangør: FO-Aarhus



Kunsthåndværk

Fødselsforberedelse i Folkehuset Brabrand

Forløb over 4 gange: Forberede jer til fødslen både fysisk og mentalt. Fødselsforberedelse med åben tilgang, simple værktøjer og letforståelige informationer.

Velkommen til Folkehuset Brabrand, hvor I kan forberede jer til fødslen både fysisk og mentalt. Joke tilbyder fødselsforberedelse med åben tilgang, simple værktøjer og letforståelige informationer. Vi vil fokusere på selvomsorg og samspil under fødslen. I vil lære basale metoder, der kan hjælpe jer igennem fødslen.

I Folkehuset har vi et rummeligt lokale, hvor vi kan sidde sammen, tage skoene af og ligge på måtter. Kurset følger fødslens gang fra den sidste tid i graviditeten til barnet er født.

Tilmelding anbefales senest i graviditetsuge 32. Der er plads til 8 par, og prisen på 350kr. er pr. par.

Overskrifter

Modul 1: Termin og tidlig fødsel - bevægelser og sikkerhed

Modul 2: Fødselsforløbet - styrker og ressourcer

Modul 3: Veer - selvomsorg og samspil

Modul 4: Fødslen - ønsker og bekymringer

Om undervisere

Kurset afholdes af Joke Habben, som er jordemoder og sundhedscoach. Det er vigtigt for Joke, at kursister finder styrke i sig selv og med hinanden. Joke tilpasser informationen til kursisternes behov og skaber en tryg atmosfære med plads til spørgsmål og diskussioner.

Arrangeret i samarbejde mellem FO-Aarhus, Folkehusene i Aarhus og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune

Entré: 350 kr for alle fire mødegange

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden