Taastrup Teater & Musikhus

Kjeld Abells Plads 1, Taastrup

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 20.



Rock/Pop

Hjalmer & support Malte August

Hjalmer har taget den danske musikscene med storm med sin inderlige musik, præget af temaer om kærlighed, det at blive voksen, samt dybe refleksioner herom. 2024 kommer til at byde på både et nyt album og en efterårsturné fra den folkekære musiker.

Siden sin debut i 2017 har Hjalmer, med sit store hjerte, sin forfriskende umiddelbarhed og sin klokkeklare passion for musikken, positioneret sig som én af de mest fremtrædende navne i dansk musik. På rekordtid fik Hjalmer markeret sig med debutsinglen ?Hvis Du Går? og sidenhen med albummet ?Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner?, der høstede hele fire GAFFA - priser i 2020 ? bl.a. som Årets Danske Solist for andet år i træk. Hans seneste album, "Alt Bliver Godt," (2022) er et vidnesbyrd om hans bemærkelsesværdige musikalske rejse. Det er en afspejling af hans liv, en historie om at finde vej fra mørket tilbage til lyset og en udforskning af livets op ? og nedture. Albummet dykker ned i temaer som taknemmelighed, ensomhed og håb om lysere dage. Support Malte August. 25-årige Malte August er født og opvokset i Aarhus. Han fandt sin stemme og melankolske poptone bag klaveret, hvor de første sange blomstrede og siden tog ham til den internationalt anerkendte sangskriverskole, Limpi Music i Lillehammer. Han EP-debuterede i januar 2023 med ?Tilbage Til Mig Selv? med singler som ?Blinker? og ?Helt Væk?, mens han kort forinden fik et folkeligt gennembrud med julekalenderhittet, ?Den Måneløse Nat?, fra ?Tinka Og Sjælens Spejl?. Sidenhen har Malte August udgivet 3 singler, som alle har understreget hans talent for at skrive relaterbare sange. Med få liveoptrædener i rygsækken, står Malte August nu klar til at varme Hjamlers scene op rundt på hans Danmarkstour. Her glæder han sig til at skulle spille sine sange for et livepublikum og mærke energien fra danskerne rundt om i landet. Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus. Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup. Spilledato & tid: Lørdag d. 5. okt. 2024 kl. 20.00 (Baren og dørene til salen åbner kl. 19.00). Billetpris: Stående: 270 kr. inkl. gebyr Num. Siddende på balkon: 320 kr. inkl. gebyr.

Entré: 270-320 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet